Kolding Netavis

Bank advarer: Ny bølge af svindel hærger lige nu

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Syddanmark

Netsvindlere overtaler bankkunder til selv at overføre store beløb for at redde deres penge fra svindlere.

Sydbank advarer nu bankkunder om, at være på vagt over for netsvindlere, som ringer til bankkunder og udgiver sig for at være rådgivere.

I en række aktuelle opsigtsvækkende sager, hvor bankkunder er blevet franarret beløb på flere hundrede tusinde kroner, overtaler svindlerne deres ofre til selv at overføre store beløb. Det er nyt i forhold til tidligere, hvor svindlerne hovedsageligt fokuserede på at lokke sikkerhedsoplysninger ud af deres ofre for selv at gennemføre overførslerne., skriver Sydbank i en pressemeddelelse.

Ifølge Jesper Schmidt-Höck, leder i Sydbanks afdeling for svindel og mistænkelige overførsler, præsenterer de kriminelle sig som rådgivere. I mange tilfælde benytter de sig at en særlig software, så det ser ud som om, de ringer fra bankens nummer.

“Mistænkelige overførsler”

De intimiderer kunden med oplysninger om, at de har observeret mistænkelige overførsler fra kundens konto og opfordrer vedkommende til at redde pengen ved at overføre dem til en såkaldt ”sikker konto”.

Lader den forskrækkede kunde sig overtale, er beløbet så godt som forduftet. De overføres videre til andre konti gang på gang til sporet er tab, fortæller Jesper Schmidt-Höck:

– Det er vigtigt at understrege, at en bank aldrig vil ringe og bede sine kunder om at overføre penge til en sikker konto. Hvis vi observerer noget mistænkeligt, spærrer vi kontoen, vi overfører ikke penge til andre konti, siger afdelingslederen.

Selv om det ikke er aktuelt i forhold til denne nye variant af svindel, så gælder det stadig, at personlige sikkerhedsoplysninger er helt personlige:

– Reglen er helt enkel. Lad være med at udlevere NemID og personlige koder og oplysninger til nogen som helst, siger han.

Alle bør være på vagt

Afdelingslederen fortæller, at advarslen ikke kun er møntet på borgere i Østjylland, selv om tilfældene lige nu er koncentreret her.

– Alle bør være på vagt, ingen er sikre mod lyssky henvendelser, siger afdelingslederen i Sydbank.

Hvis man har mistanke om at være blevet svindlet, bør kunden med det samme henvende sig til sin bank, siger han. Jo hurtigere man reagerer, jo større chance er der for at redde pengene, forklarer Jesper Schmidt-Höck.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *