Politiet uddelte to sigtelser efter vinfestivalen i Christiansfeld.
Der var lidt ballade efter Christiansfeld Vinfestival, der sluttede til midnat, lørdag.
Klokken 01.21 var det en lokal 16-årig dreng, der gjorde sig bemærket over for politiet. Han råbte “små fisser” efter betjentene. Det kostede ham en sigtelse for fornærmelig tiltale over for tjenestemand i funktion.
Senere var det en 42-årig mand, der havde en voldelig optræden overfor politiet. Han kastede en øl i jorden og gik frem mod betjentene, som om at han ville slås, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Steffen Wolf.
Den 42-årige mand blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.