KIF Koldings norske landsholdsback Erik Toft forlader KIF Kolding, når hans kontrakt udløber til sommeren 2024.
Den norske bagspiller kom til KIF Kolding i sommeren 2022 og har ydet en stærk indsats for klubben og er en populær spiller blandt publikum i Sydbank Arena.
-Stor respekt for hans beslutning
-Det er en stor sportslig kapacitet vi mister i Erik Toft, men jeg har stor respekt for hans valg om at opsøge en anden mulighed end i den danske liga. Nu gælder det for Erik Toft at få lukket døren ordentlig i KIF Kolding trøjen, fortæller sportsdirektør i KIF Kolding, Lars Christiansen, i en pressemeddelelse.
-Tid til at prøve en anden liga
-Efter syv år i Danmark, er tiden inde til at prøve en anden liga. Men først venter en spændende sæson i KIF Kolding. Jeg glæder mig til at kæmpe for Kolding og vores fantastiske fans resten af sæsonen, siger Erik Toft.
Siden Erik Toft kom til KIF Kolding i sommeren 2022, har han indtil videre spillet 21 kampe og scoret 79 mål for klubben.