Sygdom er baggrunden for, at butikken i Vester Nebel er blevet lukket.
Guldbageren i Vester Nebel er lukket. Det bekræfter bagermester og indehaver Kaj Bonde over for Kolding Netavis.
-Min kone har været syg i tre år. Hun kan ikke løfte ret meget og det holder ikke i længden. Min hustrus sidste lægebesøg gjorde, at beslutningen blev taget, at vi lukker i Vester Nebel. Jeg kan ikke både passe butikken i Vester Nebel og Bramdrupdam, fortæller Kaj Bonde til Kolding Netavis.
Medarbejderne hos Guldbageren i Vester Nebel er afskediget.
Guldbageren i Vester Nebel åbnede i 2007 og i 2011 købte Kaj Bonde bageriet i Bramdrupdam. Guldbageren i Bramdrupdam bliver ikke berørt af lukningen i Vester Nebel.