Kolding Netavis

Bager uddeler gratis surdej

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Bramdrupdam

GuldBageren Bramdrupdam fejrer Homemade Bread Day og uddeler derfor gratis hvedesurdej til alle, der har lyst til at prøve kræfter med at bage surdejsbrød derhjemme.

Vi spiser fuldkorn som aldrig før, og ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at de fleste af os får mere end de anbefalede 75 gram om dagen. Det er en tendens, som kan mærkes hos GuldBageren Bramdrupdam, hvor de rustikke brødtyper ofte vælges frem for de klassiske hvide franskbrød.

For at sætte fokus på kvalitetsbrød og markere den internationale Homemade Bread Day den 17. november uddeler bageren i Bramdrupdam hvedesurdej til alle.

– Flere og flere af brødene på hylderne er i dag grove, fordi det især er den brødtype, som vores kunder efterspørger. Vi ønsker at skabe opmærksomhed om kvalitetsbrød, og derfor håber vi, at kunderne tager godt imod initiativet med en gratis surdej og har mod på at bage deres helt eget surdejsbrød, siger Kaj Bonde, bagermester hos GuldBageren Bramdrupdam, i en pressemeddelelse.

Gratis hvedesurdej til spirende bagere

Alle, der har lyst til at bage deres eget surdejsbrød, kan bestille et glas hvedesurdej, der kvit og frit kan afhentes i GuldBageren på Vejlevej torsdag den 14. november. Sammen med surdejen kommer opskriften på SesamDrøm, der sidste år blev valgt til årets brød hos GuldBageren. For at bestille en gratis surdej skal man ringe til GuldBageren Bramdrupdam eller møde op i butikken.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *