Kolding Netavis

Bager indfører energitillæg

Fra onsdag indføres et miljøtillæg på køb over 30 kroner. Foto: Lunderskov Bageri/Facebook.

Fra onsdag pålægges der et energitillæg, når du køber ind hos bageren.

Lunderskov Bageri mærker også energikrisen, hvilket betyder højere priser på strømforbruget:

-Energipriserne stukket helt af … og i øjeblikket lukker der en til to bagerbutikker i ugen. Vi gør og har allerede gjort rigtig meget for at kunne spare, men brødet skal jo bages og vores fødevarer skal jo opbevares ved den rigtige temperatur. Derfor har vi besluttet at indføre et lille energitillæg på 3 kroner ved køb for over 30 kroner, skriver Lunderskov Bageri i et opslag på Facebook.

Energitillægget træder i kraft onsdag og fjernes igen, når “verden” normaliseres igen, lyder det fra bageriet.

Gertz Danish Bakery på Agtrupvej i Kolding og i Superbrugsen i Vonsild indførte også et miljøtillæg på køb over 15 kroner. Det trådte i kraft i lørdags.

Tagget med:
Del denne artikel