Kolding Netavis

Bæredygtig bundlinje – med fokus på fakta

Elo Christoffersen
Merete Due Paarup (R). Foto: Bo Nielsen.

Læserbrev af Merete Due Paarup (R), byrådsmedlem, Uhrevej 11, 6064 Jordrup.

Hvordan går det egentlig med bæredygtigheden i Kolding Kommune – ikke bare på klima, men også på trivsel, arbejdsvilkår og ansvarlig ledelse?
Vi har netop fremlagt kommunens første ESG-inspirerede bæredygtighedsredegørelse. Her måler vi ikke kun på én bundlinje – men på tre:

  1. Miljøet – fx CO2-udledning, energiforbrug og naturbeskyttelse
  2. Det sociale – fx arbejdsmiljø, ligestilling og trivsel
  3. Den ansvarlige ledelse – fx gennemsigtighed, etik og datasikkerhed

Vi har valgt at bruge ESG-metoden, som mange virksomheder også bruger. Det giver os en fælles måde at tale om og sammenligne bæredygtighed – og det gør det nemmere at samarbejde med både borgere og erhvervsliv. Der findes endnu ikke en officiel model for kommuner, så vi har valgt den bedste ramme, vi kunne finde, og tilpasset den til os.

Men det vigtigste er ikke selve modellen – det er, at vi tør kigge os selv i spejlet. Hvor gør vi det godt, og hvor skal vi blive bedre? Vi vil ikke pynte os – vi vil forbedre os. Vi har vedtaget en ambitiøs Bæredygtighedsstrategi – hvor bæredygtighed er et grundvilkår i alt hvad vi gør.

Vi har meget at være stolte af i Kolding Kommune. Vi vil gerne gå foran. Redegørelsen viser, at vi som kommune gør rigtig meget – men også at vi stadig har store potentialer og det kræver handling, så det ikke bliver ved snakken.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel