Connect with us

112

Autolakering står i flammer: Bliv indendøre!

Offentliggjort for

den

Branden udvikler en kraftig røg. Foto. Elo Christoffersen.
Branden udvikler en kraftig røg. Foto. Elo Christoffersen.

En autolakering står i flammer på Østermarksvej i Vamdrup.

Branden brød ud kort efter klokken 15.

Adskillige politibiler og mange brandkøretøjer er på stedet.

Det er ikke lykkedes Kolding Netavis, at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi.

Men politiet advarer borgere i Vamdrup. Branden udvikler kraftig røg og derfor opfordres borgerne til at lukke vinduer og døre.

Meddelelse udsendt

Kort før klokken 17 blev der udsendt en beredskabsmeddelelse. Den lyder således:

Der er udbrudt brand i maler- og lakvirksomheden Noerlak, Østermarksvej 7-11, 6580 Vamdrup. Branden udvikler sig med kraftig røgudvikling i nordøstlig retning fra brandstedet. Branden udvikler røg, der kan være sundhedsskadelig ved indånding. Advarslen vedrører borgere i området øst for Industrivej og afgrænset mod vest af rute 25, samt nord for Baunevej og syd for Koldingvej i den nordøstlige del af Vamdrup by. Der opfordres til, hvis det er muligt, at viderebringe denne meddelelse til andre personer i området. Kontakt kun politi eller alarmcentral i akutte tilfælde.

Der er et kæmpe opbud af redningsmandskab. Der er tilkaldt brandkøretøjer fra Kolding, Vamdrup, Lunderskov, Jels, Skodborg og Stepping. Politiet beder bilister om at give plads til udrykningskøretøjerne.

Det er elleve år siden samme virksomhed blev ramt af storband, og hvor hele virksomheden blev ødelagt. Hvor galt det er gået denne gang vides ikke endnu, skriver Sebro Press.

Opdatering

Sydøstjyllands Politi oplyser:

I forbindelse med brand i maler- og lakvirksomhed anmeldt kl. 15.08 har Sydøstjyllands Politi udsendt en Beredskabsmeddelelse. Den vedrører personer, der opholder sig i området: Øst for Industrivej og afgrænset mod vest af rute 25, samt nord for Baunevej og syd for Koldingvej i Vamdrup. Branden udvikler kraftig røg og personer i området bør søge indendøre og lukke døre og vinduer.

Sydøstjyllands Politi henstiller i øvrigt til, at man ikke søger mod stedet, af hensyn til risikoen for indånding af røg, samt af hensyn til slukningsarbejdet. På nuværende tidspunkt er der oplysninger om en enkelt tilskadekommen, der har forbrændt begge underarme.

Branden er under kontrol, men der vil foregå slukningsarbejde på stedet i flere timer fra nu.

Vi opdaterer om branden….

Se billeder og video nedenunder…

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

112

Brændt inde i campingvogn: Nu er manden identificeret

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Litaueren indebrændte i campingvognen. Foto: BlumePress (Arkivfoto)

Tidligt om morgenen den 27. december brændte en person inde i en campingvogn. Nu er manden identificeret.

En campingvogn brød tidligt om morgenen den 27. december i brand på en mark på Merkurvej i Kolding.

En person indebrændte i campingvognen. Nu er personen identificeret via DNA. Der er tale om en 49-årig mand fra Litauen, der kom til Danmark for flere år siden med sin hustru for at arbejde, oplyser efterforskningsleder Torben Simonsen fra Sydøstjyllands Politi, til jv.dk.

De boede dog ikke sammen. Hustruen er ikke under mistanke i sagen. I følge politiet er der tale om en ulykke. Det vides dog ikke, hvorfor campingvognen brød i brand.

Den afdøde 49-årige mand havde ikke fået lov til, at stille campingvognen op og bo i den af ejeren af grunden. Ejeren vidste nemlig slet ikke, at der var en campingvogn og en beboer på grunden, skriver jv.dk.

Litaueren døde af kulilteforgiftning og brandskader.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

112

Mand onanerede foran togpassagerer

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Manden er blevet siget for blufærdighedskrænkelse.

Sydøstjyllands Politi har lørdag sigtet en 46-årig mand for blufærdighedskrænkelse.

-Manden onanerede foran togpassagerer i et tog på banegården i Kolding, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Mads Flansmose, til Kolding Netavis.

Politiet blev tilkaldt kort før klokken 09 lørdag og sigtede manden for blufærdighedskrænkelse.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

112

Dømt: Stjålne hævekort blev brugt i Koldings butikker

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Der blev hævet kontanter i hæveautomater, ligesom hævekortene også blev brugt til at købe varer i butikker i Kolding. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

En 22-årig mand dømt for tricktyveri og databedrageri af ældre kvinder.

En 22-årig mand fra Østjylland er ved retten i Kolding idømt en fængselsstraf på 1 år og 3 måneder for tricktyveri og databedrageri begået mod flere ældre kvinder i Kolding, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Den 22-årige er blandt andet dømt for sammen med flere medgerningsmænd at have ringet til flere ældre kvinder og udgivet sig for at være fra banken.

Kvinderne blev fortalt, at deres hævekort var ved at blive misbrugt, og at der derfor ville komme en medarbejder fra banken og afhente kortet. Kvinderne blev samtidig bedt om at udlevere koden til hævekortet. Efterfølgende blev der hævet kontanter i hæveautomater, ligesom hævekortene også blev brugt til at købe varer i butikker i Kolding.

Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelser om forholdene den 11. oktober 2021 og allerede den 14. oktober 2021 blev den 22-årige varetægtsfængslet efter grundlovsforhør.

-Det var en hurtig og intensiv efterforskning, der ledte til, at vi allerede få dage efter vi modtog anmeldelserne kunne anholde den 22-årige mand i Aarhus. Vi er meget tilfredse med, at gerningsmanden, der så groft har udnyttet de ældre kvinder, nu er blevet dømt, siger fungerende vicepolitiinspektør Torben Simonsen fra Efterforskningscenter Syd, Sydøstjyllands Politi.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

112

Nye køretøjer til Trekantbrand

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Indsatslederne hos Trekantbrand får ny bil. Foto: Trekantbrand.

Indsatslederne får et mere tidssvarende køretøj.

Trekantbrand fik onsdag tre nye køretøjer til indsatslederne. Udskiftningen af bilerne er et skridt i en omfattende udskiftning af materiel og køretøjer, der foregår i disse år, oplyser Trekantbrand.

De tre nye biler er af mærket Mercedes GLB, der har været undervejs i lidt over et år.

Det var derfor med stor glæde, at disse onsdag blev leveret på stationen i Fredericia, hvor de nu skal have den sidste klargøring, der blandt andet omfatter opsætning af IT-systemer, herunder streaming af video til operationscentret.

Når den sidste klargøring er gennemført, og alle indsatsledere er uddannet i brugen af køretøjerne, vil disse blive sat i drift.

Det forventes at ske i starten af februar.

Trekantbrand dækker Trekantområdet, herunder Kolding Kommune. Dog er Vejle ved årsskiftet udtrådt af Trekantbrand, der dog fortsat har en aftale med vagtcentralen i Fredericia.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

112

To indbrud i samme område

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Der er anmeldt to indbrud i Tved.

Sydøstjyllands Politi har modtaget to anmeldelser om indbrud.

Et hus er blevet gennemrodet på Engen i Tved. Det er sket mellem fredag klokken 14.30 til søndag klokken 15.

Det er endnu uvist om der er stjålet noget.

Der har også været indbrud i et hus i Romerparken i Tved. Det er sket mellem lørdag klokken 15 og søndag klokken 15.45.

Det er også her endnu uvist om der er stjålet noget.

Sydøstjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner, som har bemærket noget usædvanlig i området.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tags

januar 2022
M Ti O To F L S
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  

Populære artikler