Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Venstre inviterer sammen med ungdomspartierne til foredrag om atomkraft.
-I Liberal Alliance har vi længe ment, at vi bør tage en åben debat om atomkraft i Danmark. Det er særligt vigtigt at vi taler om fakta frem for skræmmebilleder baseret på 80’ernes usaglige kritik, fortæller Nikolaj Steffenauer, Liberal Alliance.
-Venstre er nysgerrige på ny teknologi og vægter den grønne omstilling meget højt. Vi skal altid være åbne for at kigge på reelle løsninger, siger Tobias Jørgensen, Venstre.
-For Dansk Folkeparti er det vigtigt at have en åben og saglig debat. Vi skal tage klimaet alvorligt, og skabe resultater! Men, vi skal gøre det fornuftigt, langsigtet og baseret på holdbare løsninger – også til når solen ikke skinner og vinden ikke raser. Det er derfor altafgørende, at a-kraft bliver en del af samtalen og forhåbentlig en del af løsningen, forklarer Laura Guldager, Dansk Folkeparti.
Arrangementet foregår i Forum Kolding Bramdrupdam 22. maj klokken 19. Tilmelding er nødvendigt.