Kolding Netavis

Atomkraft en god ide?

Tobias Jørgensen (V). Pressefoto.

Læserbrev af Tobias Jørgensen (V), byrådsmedlem og folketingskandidat, Fovsletvej 21, 6580 Vamdrup.

Ærligt, så ved jeg personligt ikke nok om atomkraft, men jeg kan mærke på folkestemningen, at der er større og større opbakning til kernekraft. I disse tider hvor energipriserne stiger, og der generelt er usikkerhed om vores fremadrettede forsyningssikkerhed, er jeg derfor glad for, sammen med Venstre i Fredericia og Venstre i Christiansfeld at kunne blive klogere på Atomkraft.

D. 27/9 og D. 28/9 kl. 19.00 har Venstre i henholdsvis Fredericia og Christiansfeld inviteret til et foredrag af Ingeniør Richard Fabrin Nielsen, om atomkraft, myter fortræffeligheder og andet.

Trekantområdet er med helt i front, når vi taler grøn omstilling og grønne løsninger. Men er vind, brint og Power 2 X nok?

Richard er fortaler for atomkraft, som en del af den grønne omstilling. I Venstre Fredericia og Christiansfeld er vi nysgerrige på teknologien, og glæder os til at høre meget mere.

Arrangementet er i øvrigt åbent og gratis.

Tagget med:
Del denne artikel