Kolding Netavis

At rejse for at spare?

Søren Rasmussen (DF). Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Læserbrev af Søren Rasmussen (DF), medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget, Primulavej 7, 6000 Kolding.

Formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget, Hans Holmer (SF), skriver i et læserbrev, om de gode hensigter udvalget har for undervisning og pasning af vore børn og unge. Det er helt rigtigt, der er mange fine ord og der er gået meget god tid med, at lave det.

Problemet er, at flertallet i Byrådet, som Hans Holmer er en del af, har vedtaget at gennemføre meget store besparelser på børn, unge, deres uddannelser og pasning. Så er de gode hensigter egentligt, det papir værd, som de er skrevet på?

De har endnu ikke fundet ud af, hvor deres sparekniv præcis skal ramme. Til gengæld er de blevet enige om, at udvalget skal tage på studietur, til udlandet.

Filosofien er åbenbart, at man sparer bedst efter en forfriskende rejse.

For mig at se, er det et helt forkert signal, at sende, når man nu absolut vil spare og ikke udvikle. Så jeg bliver hjemme. Jeg ville dog meget hellere samarbejde, om at udvikle vores folkeskole og pasning, men det må desværre nok vente til efter næste valg.

Tagget med:
Del denne artikel