Kolding Netavis

Artist talk i Nicolai Kunst & Design

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Værker af bl.a. Lise Frølund (tv) & Gabrielle Beismann (bag på væg). Foto Jonas Husballe Normann.

Tre af kunstnerne bag udstillingen Berørt/Berührt holder artist talk.

Lørdag den 19. juni klokken 14 kan du møde de tre kunstnere Gabrielle Beismann, Lise Frølund og Ragner Stefansson, når de holder artist talk i Nicolai Kunst & Design.

Udstillingens tema ’Berørt/Berührt’ er aktuelt på mange måder og har fået mange til at reflektere over den særlige situation, vi alle har været og er stadig er i. Tanker der på udstillingen er omsat til værker i mange udtryksformer.

Gabrielle Beismann, Lise Frølund og Ragner Stefansson vil ud fra deres forskellige tilgange til deres værker uddybe, hvordan de har forholdt sig til temaet.

Gabrielle Beismann udstiller maleriet ’Überwindung’, en kunstnerisk udtalelse efter en længere ”sprogløsighed”, Lise Frølund der arbejde med digital billedvæv siger: “Jeg er berørt at dommedagsprofetier’’, og

Ragner Stefansson udstiller værket ’Inhale – Exhale’ og arbejder med ekspressionistisk maleri, der er i en kontrast til industrielle materialer og industrielt håndværk, og den berøring, der opstår imellem disse to verdener.

Der er fri adgang til artist talk med mundbind og coronapas, og du kan ved samme lejlighed se alle værker af de 30 udstillende kunstnere fra BKF Sydjylland.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel