Kolding Netavis

Arbejde er vejen til integration

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve

Læserbrev af Ismail Abdullah (SF), byrådskandidat, Brændkjærgade 57, 6000 Kolding.

Jeg arbejder som lagerassistent og freelance tolk. Integration handler for mig om at få alle med etnisk baggrund til at blive del af det stærke fællesskab et arbejde er.

Og jeg synes det er vigtigt, at alle kan forsørge sig selv. Til gavn for den enkelte, men også til gavn for os alle og vores fælles økonomi. Derfor er uddannelse af børn og unge et vigtigt område for mig.

Det kræver at vi taler samme sprog, hvis vi skal være en del af et fællesskab. Derfor er nøglen at kunne tale dansk.

Både i daginstitutioner og i skolen er det derfor vigtigt at børnegruppen og klasserne sammensættes, så både danske og etniske elever sammen får den optimale undervisning.

Når der kommer ny flygtninge hertil synes jeg danskundervisning og virksomhedspraktik skal følges.

Skal integration i Kolding være den gode historie, har alle kommunens borgere et medansvar. Et medansvar som beboerne i Skovparken har taget på sig til inspiration for andre. Her er stærke fællesskaber. Børnekontakten kunne nævnes som godt eksempel.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *