Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Lene Nystrøm og Søren Rasted har netop sendt deres multimillion-slot på markedet igen. Foto: Irving Jensen & Co. Lene Nystrøm og Søren Rasted har netop sendt deres multimillion-slot på markedet igen. Foto: Irving Jensen & Co.

Aqua-slot til salg igen

Skrevet af  28-09-2019- 07:48:52

Det tidligere musiker-par Lene Nystrøm og Søren Rasted - der til sammen udgør halvdelen af det legendariske band Aqua - har netop sendt deres multimillion-slot på markedet igen.

Slottet, der går under navnet Øxenholm, ligger i det naturskønne Birkerød-område Kattehale. Og har man den rette saldo stående på boligbudgettet, kan man altså overtage de succesfulde musikeres tidligere hjemmebane med egne hestefolde, sø og tennisbane - foruden et boligareal på hele 420 kvadratmeter. Det skriver boligsitet Boliga.dk.

Men selvom det nu er anden gang, boligen er på markedet - og Nystrøm og Rasted har justeret prisen i den retning, der er sjovest for køberne, så skal man stadig have den store tegnebog frem, før købsaftalen kan underskrives.

Øxenholm er nemlig udbudt til salg hos ejendomsmæglerfirmaet Irving Jensen & Co. for 28 millioner kroner.

Rapunzel - Rapunzel

Det er da heller ikke bare prisen, der er at finde i den eksklusive ende af Danmarks boligmarked. Boligarealet breder sig nemlig også over noget så sjældent som børneværelser i forbindelse med husets tårne, et forældresoveværelse med tilhørende påklædningsrum og en afdeling med eget køkken og bad eksempelvis til en au pair.

Til huset hører der en grund, som ifølge oplysninger fra Boliga.dk er over 66.000 kvadratmeter stor og blandt andet altså er med plads til hestehold.

Ifølge oplysninger fra Tinglysningen købte Nystrøm og Rasted sammen landejendommen i Birkerød i 2006 - fem år efter deres bryllup.

Parret meddelte i foråret 2017, at de var gået hvert til sit - og henover sommeren udbød de deres fælles hjem til salg første gang. Ifølge ugebladet Se & Hør er Lene Nystrøm flyttet til Allerød.

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« November 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30