Angrebstræner takker af i Kolding IF

Elo Christoffersen
Elo Christoffersen 31 august 2022
Opdateret 31/08/22 19:44
Brian 1536x864 1
Brian Kastling takker af i Kolding og fortsætter i Middelfart. Foto: Kolding IF.

Brian Kastling forlader Kolding IF efter tre år.

Brian Kastling takker af i Kolding. Han søger nemlig nye udfordringer.

Han har haft flere roller i klubben, hvor han både har været assistenttræner for kvindeligaholdet og angrebstræner. Da kvindeligaholdet i foråret pludselig stod uden assistenttræner, tøvede Brian Kastling ikke med at springe til og hjælpe klubben.

Tilbage i oktober forlængede han sin kontrakt, hvor han blev angrebstræner. Som angrebstræner har han haft et tæt samarbejde med pigerne, hvor han især har haft fokus på den offensive del af spillet, samt individuel udvikling af spillerne, oplyser Kolding IF.

Nu har han valgt at skifte de faste rammer i Kolding ud med en ny hverdag i Middelfart, hvor han skal være assistent for Anders Jensen, som han tidligere har arbejdet sammen med i KoldingQ.

-Brian har altid kæmpet for klubben, og været villig til at yde en ekstra indsats. Da Brian har ønsket nye udfordringer, har vi valgt ikke at stille os i vejen. Vi vil savne Brian, og takker for alt det han har bidraget med igennem sine tre år i klubben, fortæller Teknisk chef, Frederik Lund, i en pressemeddelelse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel