Kolding Netavis

Alle 8. klasses elever til DM i Skills

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Udvalget Børn og Uddannelse sender i samarbejde med Kolding Arbejdsmarkedsråd alle elever i Kolding Kommunes 8. klasser til DM i Skills.

I år afholdes DM i Skills i Fredericia.

-Jeg er glad for, at hele udvalget bakker op om, at det er vigtigt, at alle vores 8. klasses elever kommer afsted til DM i Skills, fortæller formand for Udvalget Børn og Uddannelse, Hans Holmer (SF) og tilføjer:

-DM i Skills viser eleverne så mange facetter af erhvervsuddannelserne og kan underholde, inspirere og give eleverne indsigt i erhvervsuddannelserne og deres store spændvidde. I år har vi kunnet finde midler i vores Transportpulje og Kolding Arbejdsmarkedsråd har også bidraget med midler, så alle folkeskolernes 8. klasses elever kan komme til DM i Skills. Det håber jeg, kan lade sig gøre hvert år, for det er vigtigt, at de unge ser, at erhvervsuddannelserne har mange muligheder.

Hans Holmers kollega, næstformand for Børn og Uddannelse, Tobias Jørgensen (V) supplerer:

-Der er brug for, at flere unge tager en erhvervsuddannelse. Virksomhederne mangler allerede erhvervsfaglig uddannet arbejdskraft, og behovet bliver kun større i fremtiden. Derfor er det en vigtig dagsorden også for Udvalget Børn og Uddannelse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel