Læserbrev af Mette Voss, pædagog, Borgergade 38, 6000 Kolding.
Kære Børneudvalg.
Fredag kl. 13 stod jeg alene med 17 børnehavebørn.
- Er det her I mener, at jeg kan skabe en god grobund for børnefællesskaber?
- Er det her I mener, at jeg kan skabe en tættere relation til det enkelte barn?
- Er det her I mener jeg kan guide børnene i deres leg?
- Er det her jeg kan guide børnene i deres konflikt?
- Er det her I mener, jeg har tid til forældrene og den daglige snak, når de henter deres barn
Det er ikke fordi I har reageret på invitationen til at komme i dagspraktik, for netop at opleve en dagligdag i en daginstitution.
Det er ikke fordi der ikke er blevet råbt op.
Det er ikke fordi, der ikke er holdt møder med jer. Det er ikke fordi, I ikke har fået eksempler på, hvor enderne ikke kan nå sammen i hverdagen. Det er ikke fordi trivslen falder blandt børnene, men også blandt os voksne.
Alligevel holder I fast. Alligevel bliver I ved med at sige, at vi har minimumsnormering.
Og igen siger jeg, at det har vi ikke.
Husk nu… det handler om mennesker, og mennesker skal behandles ordentligt.