Kolding Netavis

Aktion om hjemløses situation

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Villy Søvndal (SF) fik overrakt et juletræ med juleønsker. Privatfoto.

Tirsdag formiddag overrakte Sand Trekanten et juletræ med juleønsker til byrådsmedlem Villy Søvndal (SF).

I fredags startede Sand Trekanten en aktion, der omhandler de hjemløses situation ved juletid – men også generelt.

Aktionen er landsdækkende. Meningen er, at gøre “Hr. og Fru Danmark” samt politikere opmærksomme på de hjemløses forhold.

I Kolding afleverede Sand Trekanten et juletræ med juleønsker til byrådsmedlem Villy Søvndal (SF). Det skete tirsdag ved 11-tiden.

Nu er håbet, at både embedsmænd og politikere tager det til efterretning.

Sand Trekantens formål er:

• At være politisk talerør for hjemløse og tidligere hjemløse i Vejle Kommune, Kolding Kommune, Fredericia Kommune, Horsens Kommune, og Hedensted Kommune

• At være med til at diskutere og udvikle tiltag, som kan modvirke eller lindre hjemløshed

• At styrke nuværende og tidligere § 110 beboeres frivillige sociale arbejde på og udenfor § 110 boformerne til gavn for området

• At skabe kontakt til – og samarbejde med relevante organisationer og myndigheder, med henblik på at sikre en høj kvalitet i tilbundne til hjemløse, samt sikre at tilbuddene er i overensstemmelse med brugernes ønsker og behov.

• At støtte oprettelsen og driften af beboerråd/brugerråd på tilbundne til hjemløse, og at skabe og fastholde kontakt mellem disse til gensidig inspiration og udvikling

• At informere befolkningen om socialt udsatte borgeres vilkår og formidle et mere nuanceret billede af deres liv.

Her ses juletræet med juleønsker. Privatfoto.
Villy Søvndal (SF) fik overrakt et juletræ med juleønsker. Privatfoto.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel