Kolding Netavis

Aftale skal gøre SDU’s campus mere attraktivt

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Kolding Kommune og Syddansk Universitet har indgået en partnerskabsaftale. Pressefoto.

Kolding Kommune og Syddansk Universitet har indgået en partnerskabsaftale med en løbetid frem til 2028.

Aftalen skal styrke samarbejdet mellem parterne og udvikle hele byen og det lokale arbejdsmarked samt gøre SDU’s campus i Kolding til et endnu mere attraktivt sted at studere.

Aftalen rummer fem mål med tilhørende indsatser for at øge rekrutteringen af studerende og dimittender, styrke samarbejdet med det lokale og regionale erhvervsliv, og udvikle forsknings- og uddannelsesaktiviteter i Kolding. Partnerskabsaftalen evalueres løbende i årlige møder mellem SDU og Kolding Kommune. Både rektor og kommunaldirektøren deltager i møderne.

Partnerskabsaftalen træder officielt i kraft d. 1. juni 2024 og udløber automatisk ved udgangen af 2028. Senest ved 2. kvartal 2028 træffes der en beslutning om, hvorvidt partnerskabsaftalen skal forlænges og/eller genforhandles.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel