Kolding Netavis

Afsløret: Butikstyv solgte stjålne ting på Facebook

Lørdag klappede fælden: En kvinde har fået flere sigtelser mod sig fra politiet.

En 28-årig kvinde fra Bramming blev lørdag ved 13.40-tiden meldt for butikstyveri i Børnestanden på Industrivej i Kolding. Det er et sted, hvor man kan købe brugt udstyr til børn.

En patrulje fra Sydøstjyllands Politi blev sendt til stedet og det viste sig, at det ikke var første gang, hun havde stjålet ting hos Børnestanden:

-Kvinden har tidligere stjålet figurer af Kay Bojesen og Kubus-lysestage fra By Lassen. Anmelderen er blevet bekendt med, at hun tidligere har stjålet ting i Børnestanden, da hun har sat ting til salg i en Facebook-gruppe, som også den forurettede havde været opmærksom på, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jeppe Thranum, til Kolding Netavis.

Nu er kvinden sigtet for tre butikstyverier og et tilfælde af hæleri.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel