Connect with us

Skole

Afsked med den ene af killingerne

Offentliggjort for

den

Hannen fra Hansenberg er den første los i anlægget i Randers. Foto: Hansenberg.
Hannen fra Hansenberg er den første los i anlægget i Randers. Foto: Hansenberg.
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Der sker i disse dage ting og sager i losfamiliens anlæg i Hansenbergs egen zoologiske have.

Mandag måtte dyrepasserne nemlig tage afsked med den ene af sidste års to killinger – en han, som nu flytter ind i et helt nyt losanlæg i Randers Regnskov.

-Vi er glade for at have fundet et godt sted at sende ham hen. Vi kommer selvfølgelig til at savne ham, men vi har hele tiden vidst, at han skulle videre, siger dyrepasser og faglærer ved Hansenberg, Karsten Jensen, på Facebook.

Han fortæller, at hannen fra Hansenberg er den første los i anlægget i Randers. Senere kommer en hun til fra England.

Uproblematisk flytning

Selve flytningen foregik uproblematisk:

-Vi har trænet ham i nogle måneder til selv at gå ind i en transportkasse, og flytningen er gået godt, forklarer Karsten Jensen.

Mens der nu er sagt farvel til en han, kan Hansenberg samtidig præsentere seneste skud på stammen i deres losanlæg.

Den 21. maj kom en lille ny hunkilling til verden.

-Der er lidt udfordringer med, at moren stadig har sidste års killing hjemme. Hun forsøger derfor at være mor for både den store og den lille på samme tid. Det betyder, at hun ikke ligger ved den lille helt så meget, som vi gerne så, men den lille har det godt, slutter Karsten Jensen.

Se billederne nedenunder…

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Reklame

Skole

Designskolen får besøg af Forbundspræsident

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Tysklands Forbundspræsident. Foto: Bundesregierung/Steffen Kugler
Tysklands Forbundspræsident. Foto: Bundesregierung/Steffen Kugler
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Som led i fejring af 100-året for den dansk-tyske grænsedragning gæster Frank-Walter Steinmeier den 12. juni Designskolen Kolding for at få en dybere indsigt i design og den grønne omstilling.

Det er rygtedes helt ned på den anden side af den dansk-tyske grænse, at Designskolen Kolding igennem rigtig mange år har uddannet og forsket i bæredygtighed – et tema, som er brandaktuelt i Tysklands verserende valgkamp. Den grønne dagsorden optager vores naboland og ikke mindst Frank-Walter Steinmeier enormt.

Derfor har det tyske statsoverhoved selv bedt om at mødes med studerende og forskere på Designskolen Kolding, som han aflægger et besøg lørdag den 12. juni sammen med Tysklands førstedame, dommer Elke Bündenbender. Det oplyser Designskolen Kolding i en pressemeddelelse.

Besøget finder sted dagen før, han sammen med dronning Margrethe og statsminister Mette Frederiksen officielt markerer 100-året for den dansk-tyske grænsedragning. Festlighederne måtte sidste år aflyses på grund af coronaepidemien.

Rygtet er nået vidt

Efter Forbundspræsidentens eget ønsker sætter besøget på Designskolen Kolding fokus på, hvordan studerende og forskere konkret arbejder med den bæredygtige omstilling.

Elena Werr, der er ved at tage afgang på skolens særlige kandidatprogram indenfor bæredygtighed, Design for Planet, vil vise hvordan det kulturhistoriske materiale tang kan bruges i udendørsmøbler.

Og ph.d.-studerende Monica Hartvigsen, som forsker i det voksende designfelt, der kombinerer biologi og design, præsenterer brug af pigmentproducerede bakterier til indfarvning af tekstiler.

-Designskolen Kolding har en lang tradition for bæredygtigt design og har siden 1997 satset målrettet på at fremme bæredygtig udvikling med design som metode, proces og tilgang. Vi er derfor meget stolte over, at det arbejde har givet genlyd helt op på regeringsniveau i Tyskland, der jo også har et stort fokus på den grønne omstilling, siger rektor for Designskolen Kolding, Lene Tanggaard, som er vært for besøget.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Skole

Skoleelever i Kolding kan eksperimentere med naturvidenskab i nyt højteknologisk laboratorium

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Det bliver gratis for skoleklasser at anvende både det nye LIFE Lab Syddanmark og de mobile laboratorier. Pressefoto.
Det bliver gratis for skoleklasser at anvende både det nye LIFE Lab Syddanmark og de mobile laboratorier. Pressefoto.
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Skoleelever i Kolding kan eksperimentere med naturvidenskab i nyt højteknologisk laboratorium
LIFE Fonden etablerer regionale laboratoriefaciliteter, hvor skoleklasser gratis kan arbejde eksperimenterende med naturvidenskab og teknologi. Det første etableres i Odense og kan besøges af skoler fra hele Syddanmark. Skoler kan også få besøg af det mobile laboratorium LIFE Mobil Lab.

LIFE Fonden er en ny erhvervsdrivende fond med almennyttigt sigte, som via undervisningsinitiativet LIFE stiller naturfaglige undervisningsforløb og højteknologiske laboratoriefaciliteter til rådighed for skoler.

I undervisningsforløbene – LIFE Forløb – arbejder elever eksperimentelt med at udvikle løsninger på aktuelle og virkelighedsnære problemstillinger, der understøtter FN’s verdensmål. Fx at stoppe sult.

Det første regionale undervisningslaboratorium får navnet LIFE Lab Syddanmark og etableres i samarbejde med UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Her skal de nye, innovative laboratoriefaciliteter også bidrage til at styrke naturfagsundervisningen på lærer- og pædagoguddannelsen.

-Med LIFE Fondens nye undervisningslaboratorium på vores campus får vi helt nye muligheder for, at vi sammen kan skabe et stærkt naturfagligt miljø og udvikle naturfagsundervisning og -didaktik til glæde for både pædagog- og lærerstuderende og undervisere på UCL. Samtidig ser vi frem til at få besøg af de mange skoleelever, som kommer for at arbejde i laboratorierne, siger Charlotte Høy Worm, direktør på UCL.

Det bliver gratis for skoleklasser at anvende både det nye LIFE Lab Syddanmark og de mobile laboratorier, da alle undervisningsforløb og -faciliteter fra LIFE stilles til rådighed som bevillinger fra LIFE Fonden. LIFE Fonden er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Innovative laboratorier i æstetisk smukke rammer

LIFE Lab Syddanmark er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og etableres på UCL på Niels Bohrs Allé i Odense. Det bliver ca. 300 kvm stort og vil bestå af både kontor og undervisningslaboratorier.

-I LIFE Forløb arbejder eleverne med de samme metoder og teknologisk udstyr som forskere i virksomheder. Med de nye LIFE Labs får elever mulighed for at arbejde i højteknologiske laboratoriefaciliteter, som ikke normalt er til rådighed på skoler, fortæller Christine Antorini, adm. direktør i LIFE Fonden.

LIFE Fonden forventer at åbne LIFE Lab Syddanmark for skoleklasser i løbet af 2022.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Skole

Gymnasieelever får prestigefyldte praktikpladser

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Photo by
-Hos CERN skal vi lave vores eget projekt, og arbejdet med det kan måske give mig et hint om, hvad jeg vil efter HANSENBERG Tekniske Gymnasium, siger Lea Varberg. Foto: Hansenberg.
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Lea Varberg og Asger Petersen fra Hansenberg Tekniske Gymnasium i Kolding er begge inviteret med på et fuldt betalt ophold hos CERN i Geneve til efteråret.

Der er rift om de 24 pladser, når CERN – Den Europæiske Organisation for Højenergifysik – inviterer elever på Fysik A fra hele landet til et to ugers praktikophold på verdens største forsøgsanlæg for partikelfysik, som ligger i Geneve.

Og til efteråret kan to elever fra Hansenberg Tekniske Gymnasium – Lea Varberg fra 1.x og Asger Petersen fra 3.x – pakke kufferterne, for de er begge blandt de udvalgte til opholdet på CERN.

-Det har ikke helt bundfældet sig endnu, men jeg er meget begejstret. Jeg regner først og fremmest med at lære noget, siger Lea Varberg fra Sdr. Bjert i en pressemeddelelse.

-Jeg er helt vildt spændt. Jeg fik en mail i bussen om, at jeg havde fået en plads, og så var jeg bare glad resten af dagen, fortæller Asger Petersen, der bor i Gram.

Fascineret af rummet

Hos CERN får deltagerne hver et projekt, de skal arbejde med, og i ansøgningen om at få en plads har Asger Petersen og Lea Varberg beskrevet deres projektønsker.

-Jeg har kigget på nogle af de tidligere CERN-projekter, og her så jeg noget om CAST-partikeldetektion, og det lyder meget spændende. Men jeg har også skrevet i ansøgningen, at jeg gerne arbejder med noget andet. Alene det at kunne fordybe sig i projekter på en anderledes måde – og lære nogle nye mennesker at kende, som man deler interesser med – regner jeg med at få meget ud af, siger Asger Petersen og tilføjer:

-Det vil heller ikke se dårligt ud på et CV, hvis man vil lave noget fysikrelateret i fremtiden. Jeg har planer om at tage et sabbatår efter gymnasiet, og så vil jeg gerne starte på en fysikbachelor i Aarhus – og på sigt læse astrofysik, for rummet fascinerer mig.

Svar på alt

Lea Varberg har endnu ikke lagt sig helt fast på, hvad hun vil efter gymnasiet, men hun er vild med de naturfaglige fag:

-Det, jeg godt kan lide ved de naturfaglige fag, er, at der er forklaringer på ting. Der er et konkret svar på spørgsmål – eller også kan man finde frem til det. Og jeg kan godt lide matematikken i fysikken. Hos CERN skal vi lave vores eget projekt, og arbejdet med det kan måske give mig et hint om, hvad jeg vil efter Hansenberg Tekniske Gymnasium.

-I min ansøgning har jeg skrevet, at jeg gerne vil arbejde med partikler eller magnetisme, og CERN sætter et projekt op for mig. Jeg kommer nok i gruppe med nogen, der har valgt det samme område, og det passer mig rigtig godt at arbejde sammen med andre – og det er også noget, Hansenberg Tekniske Gymnasium kører meget på.

Praktikopholdet er fuldt ud betalt af CERN, og ud over projektarbejde får deltagerne også foredrag, rundvisning samt en masse sociale aktiviteter i Geneve.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Seneste

Reklame

Tags

juni 2021
M Ti O To F L S
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
282930  

Populære artikler