Kolding Netavis

Aflysning og udsættelse af seniorudvalgsmøder undrer

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve

Læserbrev af Knud Erik Langhoff (C), borgmesterkandidat, Mariavej 9, 6091 Bjert.

Det var med meget stor undren jeg konstaterede, at seniorudvalget i Kolding kommune har aflyst det ellers planlagte udvalgsmøde i oktober. Og skubbet mødet i november til slutningen af måneden, efter det forestående byrådsvalg er overstået.

Et af de meget presserende punkter, som jeg forventede skulle behandles på mødet, er den såkaldte overvågningssag fra Bramdrupdam. En sag der er ulykkelig for alle involverede, ikke mindst Kolding kommunes borgere, som lige nu betaler ekstra 200.000,- om måneden. Det undrer mig virkeligt meget, at seniorudvalget ikke afholder ekstra møde frem for at aflyse og udsætte møderne.

Er det virkelig en omgang med borgernes skattekroner, som de i udvalget vil være bekendt?

Seniorudvalget – og alle andre udvalg, der består af folkevalgte politikere – burde træde sammen og øge arbejdsindsatsen, når problemerne opstår og ikke som nu anvende de “Tre Abers metodik” (ikke se, ikke høre, ikke sige) i håb om at ingen stiller dem til ansvar.

Som borger og skatteyder i Kolding bør du kunne forvente bedre.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *