Kolding Netavis

Ældre mand narret af tricktyve: Lænset for omkring 50.000 kroner i kontanter

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen 112
Foto: Rigspolitiet (Arkivfoto)

Politiet advarer igen mod tricktyve. En ældre mand på Snerlevej i Kolding var mandag udsat for tricktyve.

En 83-årig mand fra Snerlevej i Kolding var mandag mellem klokken 9.30 og 13 udsat for et tricktyveri.

Manden blev ringet op af en person, der brugte et taletidskort. Denne tricktyv udgav sig for, at være medarbejder fra mandens bank. Her fortælles det, at de kan se, at den 83-åriges dankort er ved, at blive tømt. Derfor skal “tricktyven” bruge mandens dankort, kortoplysninger og pinkode. Der bliver under samtalen, der varer et par timer, sendt en falsk “bankbud” ud til den ældre mand.

Under telefonsamtalen tilbydes den 83-årige mand en bankboks, hvis han ligger inde med kontanter. Det indvilliger den ældre mand sig i og udleverer omkring 50.000 kroner i kontanter til den falske bankbud.

Sydøstjyllands Politi kunne tirsdag formiddag ikke med sikkerhed oplyse, om dankortet var blevet misbrugt.

Den falske bankbud beskrives som:

Mand
Udenlandsk af udseende
Spinkel
ca. 170 cm. høj
30-30 år
Mørkt slikhår med høje tindinger
Kort mørkt kortklippet skæg
Sorte bukser
Sort trøje
Hvide sko

Politiet gør opmærksom på, at hverken politi, offentlige myndigheder – som eksempelvis banker, eller Post Nord spørger efter personlige oplysninger som bankoplysninger, oplysninger om betalingskort og koder eller NemID.

Oplysninger i sagen kan gives til Sydøstjyllands Politi på 114.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel