Kolding Netavis

Ældre kvinde sigtet: Må genhuses

Lørdag aften indløb der en melding om brand i et hus i Drejens.

Trekantbrand – station Kolding – måtte lørdag kort før klokken 18 rykke ud til Omøvænget i Drejens, hvor der indløb en alarm om, at der var brand.

Da brandvæsnet nåede frem, var der heldigvis ikke ild:

-Men der var så meget os, at man ikke kunne være inde i huset, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jeppe Thranum, til Kolding Netavis.

Det var en 80-årig kvinde, der havde glemt en gryde med olie på komfuret. Det startede ikke en brand, men det osede temmelig meget.

-Huset er tilrøget og kvinden er blevet genhuset, siger vagtchefen.

Den 80-årige kvinde får en bøde. Hun er blevet sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel