Kolding Netavis

Ældre kvinde dræbt: Gik ud foran lastbil

Kvinden blev ramt af en lastbil i Kolding.

En 75-årig kvinde blev mandag eftermiddag ved 17-tiden dræbt på Jens Holms Vej i Kolding. Det oplyser Sydøstjyllands Politi til jv.dk.

Kvinden gik ud foran en lastbil, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jørn Lindhardt, til avisen.

Den 75-årige kvinde blev kørt til skadestuen på Kolding Sygehus, men hendes liv stod ikke til at redde.

Kvindens pårørende er underrettet om ulykken.

De nærmere omstændigheder ved ulykken kendes endnu ikke.

Lastbilen blev ført af en 59-årig mand, skriver TV Syd.

Tagget med:
Del denne artikel