**OPDATERET – parret er fundet** Et ægtepar, der var på besøg hos nogle bekendte i Føvling, forsvandt lørdag og er ikke set siden.
Syd- & Sønderjyllands Politi efterlyser et ægtepar fra Bramming, der er forsvundet, mens de var på besøg hos nogle bekendte i Føvling mellem Vejen og Ribe.
Ægteparret – Peter og Johanne Jensen – forsvandt lørdag middag, mens de bekendte var taget ud for at handle ind. Og ægteparret er ikke set siden. Parret har i følge politiet heller ikke taget deres mobiltelefoner med.
Den efterlyste mand er 72 år, spinkel af bygning og 1,65 meter høj med kort, gråt hår. Kvinden beskrives som 1,60 meter, spinkel, foroverbøjet og ligeledes med kort, gråt hår.
Søndag morgen er der endnu ikke nyt i sagen.
OPDATERING
Omkring søndag middag oplyser Syd- & Sønderjyllands Politi, at ægteparret er fundet i god behold mellem Føvling og Rødding.