Kødet er solgt i ABC Lavpris-butikkerne – herunder i Vamdrup.
ABC Lavpris trækker et parti hakket grisekød fra Slagter Norløk tilbage, oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Der er tale om pakker solgt i 750 gram med produktiondato: 08-01-2019 og sidste anvendelsesdato: 13-01-2019. Ref. nr. 021901.
Der er fundet stykker af blåt plast og der er derfor risiko for, at andre pakker med hakket grisekød indeholder blåt plast.
Forbrugerne rådes til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt eller at kassere det.