Kolding Netavis

Åbnings-jubel: Nu starter en ny vinsæson

Efter tre måneders vinterhi åbner Skærsøgaard. Foto: Skærsøgaard.

Nu går det fra vin-vinter til sommeråbent.

Efter tre måneders vinterhi åbner Skærsøgaard ved Almind igen for besøg.

Vinbonde Sven Moesgaard oplyser i en pressemeddelelse, at vinter og forår har været tilpas for de nu ni hektar vinmarker på Skærsøgaard i Dons:

– Men vi har haft lukket for gæster og vinsmagninger. Nu åbner vi igen, og tilpasser os den forventede ekstra sommerturisme med ekstra åbningsdage over sommeren. Vi regner med en øget interesse efter corona-nedlukningen; også for nærkøb af vin, siger han.

– Vi er ved at få etableret vinområdet DONS internationalt, men regner med at det primært denne sommer vil være danske turiste, tilføjer Sven Moesgaard.

Vingårdsbutikken har åbent mandag og onsdag fra klokken 9-16. I juni og juli er der også åbent hver torsdag klokken 16-19.

For at fejre den videre genåbning af Danmark holdes en særlig vinaften fredag den 19. juni klokken 19 og derefter er der åbent for besøg med vinsmagning den første onsdag i juli, august, september, oktober og november klokken 19.

Vingården overholder forsamlingsforbuddet efter corona-reglerne ved at kræve forhåndstilmeldinger.

Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *