Kolding Netavis

Årets gåtur for medlemmer

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Traditionen tro er det tidligere naturvejleder og nuværende formand for Natur og Klimaudvalget, Jørn Chemnitz (SF), der er guide. Privatfoto.

Så er det tid til årets gåtur for medlemmer af Kræftens Bekæmpelse i Kolding.

-Traditioner er vigtige. Også i foreningsregi. Derfor er vi glade for endnu engang at kunne invitere på en guided gåtur, fortæller Margit Laub, formand for Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Kolding.

Traditionen tro er det tidligere naturvejleder og nuværende formand for Natur og Klimaudvalget, Jørn Chemnitz, der er guide torsdag den 1. juni klokken 19.

Coronatiden viste, hvor meget naturen kan bruges. Ikke kun til en rask spadseretur men også til at skabe ro, hvis hjernen er på overarbejde, eller der er tankemylder. Og begge dele – en dårligere kondition og kognitive udfordringer – er også senfølger, som kræftpatienter kan have.

Mødestedet er ved p-pladsen ved Minibyen/Amfiscenen. Og ud over at fortælle om bynatur ved Svanesøen, Sigbritsparken og i Vonsildbæltet, så vil Jørn Chemnitz også fortælle om Terapihaven og natur på recept og som terapeutisk redskab.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel