Flere steder er der søndag “Åbent Landbrug”. Netavisen tog turen forbi Nørupgård.
Det kaldes årets store familiedag. Søndag er der “Åbent Landbrug”. Her i området byder blandt andet Nørupgård på Fynslundvej nær Jordrup indenfor.
Gården ejes af Venstre-politikeren Asger Christensen og hans hustru, Inge. Gården drives af familien Schelde, bestående af Peter og Nanna, og deres tre børn, Carl-Johan, Aksel og Ester-Marie.
Det gode vejr må næste formodes, at trække folk af huse.
-2.900 billetter var booket inden i dag, men der er kommet langt flere, fortæller Asger Christensen, søndag ved middagstid, til Kolding Nyheder.
På Nørupgård kan man blandt andet se malkestalden, kostalden, kalve og Arla bød på smagsprøver.
Hos Nørupgård drives en konventionel mælkeproduktion med 650 malkekøer og 450 kalve/ungdyr. Køerne bliver malket i malkekarrusel, der malker 50 køer ad gangen. Malkningen foregår tre gange om dagen; klokken 4 om morgenen, klokken 12 om middagen og klokken 20 om aftenen. Der er 10 medarbejdere på Nørupgård.
Der er åbent i dag søndag frem til klokken 16. Du finder Nørupgård på Fynslundvej 59 ved Jordrup.
Se billederne øverst i artiklen…