Onsdag dukkede flere end 70 op til Alba Maries arrangement for kommende medarbejdere.
Direktøren for Fonden Mariehjemmene, Ulla Agerskov, vidste ikke, hvad hun skulle forvente.
Men hun havde ikke forestillet sig at se mere end 70 mennesker dukke op til fondens ”Åbent Hus” på det kommende friplejehjem Alba Marie i Kolding i onsdags.
-Det oversteg alle mine forventninger. Og dem, der kom, var virkelig interesserede i at høre om Alba Marie, der åbner 1. juli – de ville høre om, hvordan det bliver at arbejde her, og der var rigtig mange, der var interesserede i at aflevere en ansøgning og komme i betragtning til et job hos os, fortæller Ulla Agerskov.
Men kunne man ikke deltage i sidste uge, kommer der en mulighed allerede på torsdag den 3. april klokken 16.
Brug for mange forskellige typer medarbejdere
Der var mange forskellige faggrupper repræsenteret ved arrangementet, men der bliver også brug for mange typer af dygtige medarbejdere på Alba Marie.
-Det er uddannede sygeplejersker, SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere, køkkenpersonale, vask- og rengøringspersonale, pedel, ergoterapeut/fysioterapeut, aktivitetsmedarbejder og afløsere, som er helt afgørende for, at vi får skabt de rigtige og gode rammer for beboernes liv i overensstemmelse med Mariehjemmenes værdier, siger Ulla Agerskov.
Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig, men man skal som gæst være forberedt på, at man skal krydse en ujævn byggeplads for at komme ind.