For en uge siden blev Kolding rusket godt igennem af en storm. Søndag rammer en ny storm.

For anden gang inden for en uge rammes blandt andet Kolding af en storm. Nøjagtigt en uge efter den seneste storm - i søndags - fejer en ny storm ind over Danmark, oplyser DMI.

DMI har udsendt en risikomelding. Her meldes om risiko for stormende kuling (20-23 m/s) fra sydvest med vindstød af stormstyrke (25-26 m/s). Varslet gælder fra lørdag aften klokken 22 til søndag klokken 18.

Vindstød af stormstyrke medfører, at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger. Desuden er der stor risiko for, at broer må lukkes for trafik, skriver DMI i risikomeldingen.

Der forventes, at falde omkring 28 millimeter regn i løbet af søndagen.

Søndag kan vejrmæssigt blive lidt voldsom.

Søndag bliver en særdeles blæsende dag, oplyser DMI.

Vinden tiltager nemlig til hård vind til hård kuling omkring syd. Og op til storm eller stærk storm i vindstødene. Lokalt endda op til orkanstyrke.

Så galt skulle det dog ikke blive i Kolding-området. DMI har dog udsendt en risikomelding - der også gælder for Kolding-området.

Der er risiko for stormende kuling - 20-23 m/s - fra sydvest med vindstød af stormstyrke (25-30 m/s). Vindstød af stormstyrke medfører, at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger. Desuden er der stor risiko for, at broer må lukkes for trafik, skriver DMI i risikomeldingen.

Den gælder søndag mellem klokken 15 og 23.

Sådan sikrer du dig mod storm

Danske Beredskaber har gode råd til, hvordan du sikrer dig i forbindelse med storm.

Gør dit hus klar til storm

Luk vinduer og døre, også tagvinduer – tjek også døre og vinduer i havestuen, haveskuret eller drivhuset

Fjern løse genstande eller bind dem fast – heriblandt havemøbler, parasoller, markiser, trampoliner, grill, kaninbure, krukker og legetøj. Er det ikke muligt at fjerne dem, bør du binde dem rigtig godt fast

Fastgør løse tagplader og tagsten – de er til fare for omgivelserne under storm

Fjern større, knækkede grene fra haven – ved storm kan de smadre vinduer i huset

Gør dit hus klar til stormflod

Afblænd ventilationshuller i ydervægge og udsatte åbninger

Hav sandsække parat

Opbevar dyrebare ejendele i plastbokse og flyt dem væk fra kælderen

Begræns opstigende kloakvand

Sådan bør du forholde dig i tilfælde af storm og stormflod

Følg med i meldinger fra myndigheder – hold øje med vejrudsigten og tjek løbende myndighedernes udmeldinger i pressen, på hjemmesider, via apps og sociale medier

Pas på, hvis du skal udenfor – hvis myndighederne fraråder unødig færdsel udendørs, bør du rette dig efter dette

Lad telefonen op i tilfælde af strømsvigt – hav gerne en opladet powerbank ved hånden, så du kan klare dig et stykke tid uden adgang til strøm

Hjælp dine naboer med at stormsikre – giv en hjælpende hånd til de naboer, der ikke er hjemme eller har svært ved at stormsikre selv

Kolding-området kan være generet af tæt tåge frem til søndag morgen.

DMI advarer nu om tæt tåge - blandt andet i Kolding-området. Sigtbarheden kan komme under 100 meter, oplyser DMI.

Derfor bør trafikanter være ekstra opmærksomme i trafikken, da tæt tåge kan være medvirkende til en forøget risiko for trafikuheld. Der må påregnes længere transportid end normalt, oplyser DMI.

Der kan være tæt tåge frem til søndag klokken 08.

DMI har udsendt en risikomelding for blandt andet Kolding-området.

Fredag fik Kolding-området en god omgang regn - så meget, at der flere steder i Kolding-området var oversvømmelser. Blandt andet i Vonsild var dele af Delekn/Smedebakken og Hjarupvej oversvømmet, som Kolding Netavis tidligere har skrevet om.

Men nu kan det ende med, at der endnu engang kommer en ordentlig skylle fra oven.

DMI har nemlig udsendt en risikomelding. Her advares der om, at der er risiko for lokale skybrud - blandt andet her i Kolding-området. Det betyder, at der kan falde mellem 15 og 25 millimeter regn på 30 minutter. Det kan ske søndag mellem klokken 17 og 22.

Vand kan samle sig i lavtliggende områder - eksempelvis kældre, vejbaner og viadukter. Luk vinduer og døre. Tilpas kørselshastigheden med sigtbarhedsforholdene. Kør ikke ud i vand, hvor du ikke kan vurdere dybden, lyder DMI's gode råd i forbindelse med skybrud.

Risiko for "møgvejr"

September 29, 2019

DMI har udsendt en risikomelding om kraftig regn.

Søndag har DMI udsendt en risikomelding for kraftig regn i Kolding-området.

Det er et udbredt regnvejr, der er på vej op over den sydvestlige del af landet.

- I denne del af landet, har vi enten et decideret varsel ude om kraftige regn, eller en risikomelding, gældende fra klokken 16 her i eftermiddag og frem til mandag morgen klokken 06. Kriteriet for kraftig regn er, at der falder mere end 24 millimeter på seks timer, fortæller vagtchef hos DMI, Jesper Eriksen, på DMIs hjemmeside.

Der ventes store lokale forskelle i nedbørsmængderne, fordi nedbøren vil falde som en blanding af regn og byger. Derfor er det kun lokalt inden for områderne, at der kan komme mere end 24 millimeter på 6 timer.

De typiske samlende nedbørsmængder frem til mandag morgen for den sydvestlige del af landet vil være 10-25 millimeter, men lokalt kan der komme 25 til 35 millimeter.

Det, der giver det våde vejr er, at en koldfront vil indhente den varmfront der lige nu er på vej op over den sydvestlige del af Danmark. Når fronterne mødes på denne måde giver det tit ekstra nedbør omkring de områder hvor de mødes, oplyser Jesper Eriksen fra DMI.