Kolding Netavis

Skovparken får ny interaktiv kunstinstallation

Den nye kunstinstallation i Skovparken, som indvies den 3. december. Foto: Kolding Kommune.

Den interaktive kunstinstallation indvies på lørdag.

Lørdag indvies Skovparkens nye interaktive kunstinstallation, SKOVartParken, hvor Sculpturethis/kunstner Anette Kaas i samarbejde med AAB Kolding og Kolding Kommune – Sammen designer vi livet – har inviteret unge med til at lave kunstinstallationen.

SKOVartPARKENs kunstinstallation ”Skovens Stemmer” inviterer til, at mennesker mødes på tværs af kulturer gennem mødet med den interaktive kunst, og til at gøre forbipasserende nysgerrige og dermed stopper op og besøge SKOVartPARKEN.

Den interaktive kunstinstallation ”Skovens Stemmer” åbner med sit rum i parken en interaktion med de besøgende. Diversiteten af værkets elementer inviterer til at udforske og bevæge sig rundt om og ind imellem skulpturen og i samspil med ”lyde” i parkens træer. Kunstinstallationen bringer illustrationer fra de unges hverdag sammen med naturens grønne element og træernes lyde.

“Skovens Stemmer” er hovedsageligt skabt af cirkulære materialer og de unge, der har været med har været på besøg på UC Syd, Sonic, Grafisk Kommunikation og IBA Multimediedesign, hvor studerende også har været medskabende til værket. Gennem dedikerede workshops har vi sigtet mod at åbne deres nysgerrighed for kunst og cirkulære materialer samtidigt med at styrke ungefællesskaber.

Kunstudstillingen åbnes officielt på lørdag – det sker mellem klokken 16 og 17 – på hjørnet af Skovvangen og Lærkevej. Her er der taler af viceborgmester Birgitte Munk Grunnet (S) og beboerformand for afdeling 21, Jette Duesberg. Og så viser de unge mennesker rundt i kunstinstallationen.

Del denne artikel