Det endte med tenniscifre, da der blev spillet kamp i Kvindeserie vest.

KoldingQ's hold i Kvindeserie vest havde lørdag eftermiddag Middelfart-holdet MG & BK på besøg på Fynske Bank Arena.

Der var på ingen måde tvivl om udfaldet af kampen. Ved pausen stod der 6-0 og kampen endte med en sejr til KoldingQ på hele 9-1.

Emma Hoppe scorede hele fire gange i kampen og blev dermed kampens topscorer.

Efter lørdagens kamp fører KoldingQ fortsat suverænt i Kvindeserie Vest. Lige nu har holdet 31 point, mens nærmeste konkurrent, OdenseQ, har 20 point. De har dog spillet en kamp mindre.

De to tophold i serien mødes i næste kamp, der spilles søndag den 25. oktober klokken 13 ved Marienlystcentret i Odense.

Se billederne nedenunder...

KoldingQ-kvinderne var tæt på sejren, men måtte nøjes med uafgjort i en ellers målrig kamp.

HB Køge var lørdag eftermiddag gæster på Fynske Bank Arena, da KoldingQ-kvinderne i Gjensidige Kvindeliga skulle forsøge, at hente alle tre point hjem.

Det var HB Køge, der kom bedst fra start. Efter 14 minutters spil kom de i front med 0-1. Efter 23 minutters spil fik Cecilie Fløe udlignet til 1-1. Og Signe Hansen Baattrup bragte KoldingQ foran med 2-1 i det 38. minut.

Efter 51 minutters spil fik HB Køge bragt balance i regnskabet til 2-2. KoldingQ kom igen i front i det 85. minut, da Sofie Thrane Hornemann scorede til 3-2. Sejren var tæt på, at være i hus. Men i det 90. minut fik HB Køge udlignet til slutresultatet 3-3.

KoldingQ er efter lørdagens kamp nummer fem i Gjensidige Kvindeliga.

KoldingQ skal i kamp igen søndag den 1. november. Det er ude mod FC Nordsjælland. Der er kampstart klokken 14.

Pavillonerne måtte flyttes.

Det er under en måned siden, at nye pavilloner blev opsat på Fynske Bank Arena hos KoldingQ.

Det har dog vist sig, at de ikke stod helt hensigtsmæssigt i forhold til fodboldbanen. Nu er pavillonerne flyttet 1,8 meter, da den tidligere placering gjorde det umuligt, at filme hele banen, når kampe blev tv-transmitteret.

Men det skulle kunne lade sig gøre efter flytningen af pavillonerne.

Se billederne nedenunder...

Endnu engang har KoldingQ-målmanden fundet vej til landsholdet.

Landstræner Lars Søndergaard har onsdag udtaget landsholdstruppen til hjemmekampen mod Israel og udekampen mod Italien. Vinder landsholdet de to kampe, er de klar til EM-slutrunden i 2022. Landsholdet har allerede vundet syv kampe ud af syv mulige.

Med i landsholdstruppen er målmand Lene Christensen fra KoldingQ.

Danmark møder Israel i Viborg onsdag den 21. oktober og Italien i Empoli tirsdag den 27. oktober. Begge kampe sendes live på DR1 og DRTV, skriver dr.dk.

Lørdagens lokalopgør endte uden en vinder.

KoldingQ kvindeserie vest tog lørdag eftermiddag imod Vejle Boldklub (VB).

VB kom først på scoringstavlen efter 25 minutters spil. Sophia Reval Husted fik udlignet til 1-1 i det 35. minut.

1-1 blev også kampens resultat.

KoldingQ er fortsat nummer 1 i kvindeserie vest. Næste kamp er også på hjemmebane, hvor KoldingQ møder FC King George. Kampen spilles på fredag klokken 19.

Se billederne nedenunder...

Side 1 ud af 6