Læserbrev af Laura Guldager (DF), byrådskandidat for Dansk Folkeparti i Kolding, Sødalen 13, 6040 Egtved.

Siden 2012 har Vester Nebel været i en rivende udvikling, og blot siden 2016 er byen vokset med 11,3% i indbyggertal. Det er den højeste stigning der er set i Kolding kommune, og udviklingen er slet ikke stoppet. I løbet af disse år er der også blevet arbejdet på et nyt fantastisk tiltag, som vil gavne alle byens borgere, nemlig et multihus.

Multihallen er et fantastisk projekt, som har mødt en kæmpe lokal opbakning. De frivillige arbejder allesammen med den fælles vision om, at ”Vester Nebel skal være stedet at bo i Kolding”, og det vil det blive med denne nye multihal! Multihallen vil kunne rumme alle fra nyfødte til ældre.

Multihallen vil udover at skabe nye mødesteder for byens borgere og lette en kæmpe byrde for Vester Nebel skole. Man vil kunne flytte al idrætsundervisning hjem til byen, så de store elever ikke længere skal fragtes til Alminde for at have idrætsundervisning osv. Multihallen vil dog ikke kun være en idrætshal, men et forsamlingshus, ældrecenter, kulturhus, danne rammer for møder og fællesskaber og meget mere – altså være hjertet i Vester Nebel.

Det er af min overbevisning, at en hal som denne vil kunne bidrage rigtig positivt til en yderligere udvikling af Vester Nebel. Derfor anerkender vi i Dansk Folkeparti det store stykke arbejde der er lagt i projektet, og agter derfor at kæmpe for, at projektet få det sidste manglende bidrag, ved byrådets forhandlinger den 2. marts, så spaden kan komme i jorden.

Læserbrev af Marianne Vejen Jespersen (SF), byrådskandidat, Rødkælkvej 13, 6000 Kolding og Gitte Høien Johnsen (SF), byrådskandidat, Præstegaardsvej 5, 6070 Christiansfeld.

Det vil koste 20 mia. kr. at bygge Hærvejsmotorvejen. Prisen kan variere alt efter, om den skal starte i Christiansfeld eller Haderslev, og om der vælges en linjeføring enten øst eller vest om Lunderskov, Vandel og Billund.

Uanset den endelige pris, bliver det et dyrt projekt både for statskassen og for vores skønne natur. Linjeføringerne er nemlig sat til at gå igennem Natura 2000 områder og fredede natur- og stilleområder. Samtidig bliver det dyrt for klimaet, for de skønnes, at trafikken på den omstridte motorvej kommer til at udlede 1,1-1,6 mio. tons CO2 årligt, hvilket er en øgning på 1,4% årligt i forhold til den samlede udledning fra transportsektoren i 2016. Til sammenligning er København forpligtet til at reducere sin CO2-udeledning på transportområdet med knapt 1,4 mio. tons på 8 år.

Desuden vil linjeføringerne betyde, at grundvandsspejlet vil blive sænket i både Svanemosen, Husted mose og Skærsø. Det betyder, dels at mosernes evne til at lagre CO2 vil blive nedsat, dels at der vil blive udledt store mængder CO2, når områdernes tørvelag bliver nedbrudt. Det berører også områder som fx Randbøl Hede og Grene Sande. Resultat: En forringet natur og større CO2belastning.

Vejdirektoratets analyser peger på, at Hærvejsmotorvejen ikke løser problemstillingerne på E45, men blot udskyder dem, og den nye motorvej sparer kun bilisterne 14 minutters transporttid.

Alt i alt: Er gevinsterne store nok til, at vores fælleskasse skal bløde 20 mia., at vi skal inddrage og skade skøn natur og øge CO2 belastningen?

Vi mener i SF, at der skal kigges på andre og mere miljøvenlige alternativer, frem for anlæggelsen af Hærvejsmotorvejen. For eksempel kan man udvide den eksisterende motorvej rundt om Kolding og samtidig satse på bedre bus- og togbetjening. Det vil løse trængselsproblemerne hurtigt og effektivt – uden de negative konsekvenser for natur og miljø.

Læserbrev af Birgitte Munk Grunnet (S), borgmesterkandidat for Socialdemokratiet i Kolding Kommune, Skovborglundvej 11, 6580 Vamdrup.

Der er lagt op til et godt projekt – det er gode præmisser og rammer I grundlæggende arbejder ud fra. Og med den høje inddragelse er der alle muligheder for at skabe et godt attraktivt område. Min afsluttende kommentar, ved Facebook borgermødet om Riberdyb/Holmsminde området.

Hurra for borgerindragelse: mere end 700 deltagere, mere end 150 kommentarer. Virkelig, stor interesse fra borgerne i Kolding Kommune da AP Pension og Kolding Kommune præsenterede det store projekt. Hvor mange brikker skal udgøre puslespillet, om områdets fremtidige identitet.

Det tegner til, at området bliver en smeltedigel for partnerskaber med det Kolding har at byde på.

Områdets placering tæt på byen og åen, giver det vandkants identitet. Det er vigtigt at området ikke løsrives fra de øvrige byområder: middelalderbyen, gågadenettet, videns byen, med videre. Der skal skabes liv: boligliv, baggårdliv, byliv.

En af de brikker, der blev præsenteret er aktiv by – dvs. partnerskab med foreninger, upcomings, musik og teater, med mere som sættes i værk før man begynder at bebygge området. Mere af den tankegang tak!. Så får vi alle ejerskab.

Går du forbi Riberdyb 10 i Kolding by, så kig ind om der er åbent og få en snak og fortæl hvordan du ser området.

Jeg vil opfordre til at følge R10, for dialog og høj borgerindragelse er vejen til at skabe meningsfulde liv.

Lillebælt i ubalance

Februar 26, 2021

Læserbrev af Villy Søvndal (SF), borgmesterkandidat, Gl Bjert 39C, 6091 Sdr. Bjert og Jørn Chemnitz (SF), byrådskandidat, Ejstrup Vang 6, 6000 Kolding.

Kolding Kommune har en lang kystlinje, men Kolding Fjord og Lillebælt er hårdt belastet af næringsstoffer, og bundfiskene er forsvundet. Fra Løverodde til Stenderup Hage findes et af de mest enestående farvande i Danmark med dybder ned til 84 meter og med stejle skrænter ganske tæt på kysten.

Bæltet er levested for en af verdens tætteste hvalbestande, vores mindste hval marsvinet ses ofte langs kysterne. Strømmen løber med helt op til knap 6km i timen, og vandet udskiftes ofte, så i vores del af Lillebælt er der ikke problemer med iltsvind. På trods af det trives bundfiskene ikke, og de er nærmest forsvundet fra området. I stedet stortrives strandkrabber, der forstyrrer og ødelægger ålegræsbælterne, hvor småfisk og byttedyr skulle have deres vuggestue.

SF vil sætte fokus på Lillebælts dårlige tilstand, og vi vil arbejde på at finde årsagerne til, hvorfor det smukke og spændende farvand er på katastrofekurs. Verdensnaturfonden foreslår Lillebælt som Naturnationalpark, og vi finder forslaget interessant, da det vil tvinge Miljøministeriet til at iværksætte undersøgelser af årsagerne til områdets kritiske miljøtilstand. I dag er området udlagt som Naturpark og området syd for Stenderup Hage er NATURA 2000 område og dermed værdifuld natur. På trods af det er der ikke brugt meget energi fra staten på at afdække problemerne.

Vi vil undersøge mulighederne for at tage lavbundsarealer ud af landbrugsdrift i de områder, der afvander til Lillebælt. I samarbejde med Blue Kolding vil vi kigge på spildevandsforholdene, og vi vil se på mulighederne for udlægning af stenrev og udplantning af ålegræs, men vi vil også have undersøgt udledning af næringsstoffer fra det åbne land.

Det er tankevækkende, at Lillebælts miljøtilstand er kraftigt forringet siden branden på Fredericia Havn 2016 og Landbrugspakken, der tillod stor stigning i gødningsforbruget og udledningen fra landbruget. Vi skal have Lillebælt tilbage i balance.

Plads til os alle

Februar 24, 2021

Læserbrev af Suzi Würtz Kjærgaard (SF), byrådskandidat, Sankelmarkvej 21, 6000 Kolding.

Kommunen og regionen har et fælles ansvar for at sikre pleje og behandling til mennesker med psykisk sygdom. Ligeså vigtigt er de frivillige tilbud. Den nedskæring værestederne har været udsat for har bekymret mig.

Jeg vil i stedet styrke de socialt udsattes muligheder for at have væresteder. Og jeg mener der udover Forsorgshjemmet måske kunne være brug for at få åbnet et herberg. Udsatte borgere skal have lov at være en del af byen. De skal ikke gemmes væk.

Nogle finder det sikkert generende at møde mennesker der lever et andet liv nede ved åen, og udstiller det liv negativt, når de kan se mennesker opholder sig ved åen og hygge sig. Men jeg ønsker en kommune hvor der skal være plads til alle i uanset hvilken status mennesker har.

Side 1 ud af 70