Mandag, 22. Juli 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Læserbrev af Hans Holmer (SF), byrådsmedlem, Skovbogade 8, 6000 Kolding.

En rapport fra Rambøll ”Sådan skaber vi mere bæredygtige byer” viser at Koldingenserne gerne betaler mere for en grøn by og en forbedret kollektiv trafik.

I SF mener vi at der skal investeres massivt i flere bybusser, så vi får bedre bustider som også dækker et større geografisk område. Vi mener at vi skal udvide vores busnet, så fx centerbyerne, Eltang Sdr. Bjert, Alminde, Viuf, Vester Nebel og andre byer, hvor det giver mening får ordentlig betjening.

Vi har sikket alle lagt mærke til, hvordan trafikken i Kolding bliver tættere og tættere. Og selvom vi udvider vejnettet og forbedrer lyskryds, er det ikke nok til at løse de udfordringer, vi har med vores infrastruktur. Den kollektive trafik og i dette tilfælde bybusserne er en del af løsningen, og det skal tænkes ind, når vi vil løse problemerne med trafik i Kolding by- Vi skal gøre det mere attraktivt at bruge den kollektive trafik. Det vinder vi alle på!

Når vi snakker om det grønne peger rapporten på at vi ønsker mere rent luft og mere energieffektive bygninger. Der er her vi som kommune skal går forrest. Det skal vi også når vi snakker om grønne områder hvor vild natur er noget af det mest eftertragtede vi har tilbage. Også for folk som bor i tætbebygget byer. Alle mennesker har brug for grønne åndehuller hvor man kan stresse af og finde tid til fordybelse.

Derfor vil en virkelig fremtidig investering i Kolding være at have en byplanlægning hvor vi udvider, udvikler og sikrer det grønne i bredt forstand. Det er på mange måder en god investering for Koldings fremtid.

Læserbrev af Hans Holmer (SF), næstformand i Teknik- og Klimudvalget, Skovbogade 8, 6000 Kolding.

Måske kan du huske 20 år tilbage i tiden? – Det var sommer du kørte i bilen, forruden var en helt insekt- begravelsesplads og vinduesviskeren kørte sammen med sprinklervæsken på højtryk.

Sådan er det ikke i dag, for der er så godt som ingen insekter. Vi skal have insekterne og biodiversiteten tilbage.

Vi skal som mennesker lære at en vild grøftekant eller eng ikke er ensbetydende med at arealet er misvedligeholdt af kommunen. Der har været en tendens til at offentlige og kommunale naturområder skulle holdes velfriserede, til stor tilbagegang for insekterne. Heldigvis er mange kommuner nu gået i den modsatte retning. Og det er gode nyheder for de pressede vilde bier og de danske sommerfuglearter.

Skifter vi i Kolding kommune en kortklippet græsplæne ud med vilde blomster og planter, der får lov til at blive år efter år, giver det mere mad og flere værtsplanter. Det gavner både de bestøvende insekter, som vilde bier, der henter pollen og nektar, men der kan også komme flere bladlus og mariehøns.

Alt dette insektliv tiltrækker fugle til området, så det er en måde at øge biodiversiteten på.

Flere kommuner har meldt sig ind i kampen for at bremse insekternes tilbagegang. De laver bl.a. mere vildtvoksende grønne områder og blomstrende grøftekanter. Kan vi lærer noget i Kolding kommune fra nogle af de andre kommuner i landet?

Det håber jeg. Derfor har vi i SF sat grøftekanterne på dagsorden i Teknik- og Klimaudvalget i håb om vi kan blive klogere på hvordan vi får vildere grøftekanter i Kolding kommune og dermed også sikrer mere dyreliv og biodiversitet i grøftekanterne.

Læserbrev af Bo Vesterlund (SF), Rosenholm 18, Tved, 6000 Kolding.

Der er i Tved meget modstand mod AP-Pensions byggeplaner på Tvedvej 145 mellem Strandparken og Rosenholm/Vangen.

På et område, der ikke er større end Rosenholm (med 10 små boliger), vil AP-pension bygge 30 – 35 boliger. Bygningerne skal være på 2 - 4 etager, sådan at bygningen på 4 etager placeres tæt på Skamlingvejen.

I AP-pensions skitse overholdes reglen om bebyggelsesgrad ikke. Ca. 70 % skal, i flg. reglen, være opholdsareal, men det skitserede opholdsareal er langt mindre. Der vil være bygninger, vej og parkeringspladser men næsten ingen grønne opholdsarealer. Skal børn lege på en vej med biler ell. på en parkeringsplads? Da Rosenholm blev bygget, var kravet at huse og carporte ikke udgør mere end 30 % af arealet. Skal reglen om bebyggelsesgrad ikke overholdes for et byggeri lige ved siden af?

Kystzoneloven respekteres ikke; man vil bygge meget tættere på kysten end højhusene ligger.

I området vil vi komme til at bo meget tæt. Ved siden af højhuset (det østligste af Strandparken) med 120 lejligheder vil man placere mange boliger så der bygges tæt på både Strandparken og Rosenholm/Vangen.

Der tages altså ikke meget hensyn til boligmiljø, indbliksproblemer, fjordudsigt eller regler om bebyggelsesgrad og kystbeskyttelse. En del af Strandparkens, Rosenholms og Vangens beboere vil miste udsigt.

Der er kommet indsigelser fra Vangen, Rosenholm og Strandparkens beboerrepræsentation, og 176 beboere i Strandparken har underskrevet en protest.

Da indsigelserne fra Rosenholm forsvandt på byforvaltningen, har boligudvalget besluttet at sagen går om i boligudvalget og byrådet. Byrådet var på sidste byrådsmøde ikke orienteret om Rosenholms indsigelser og fik den forkerte oplysning at udsigten fra Rosenholm ikke påvirkes. Der har fejlagtigt i orienteringen til byrådet stået at der ingen udsigt er, hvad Birgitte Kragh og Molle fra boligudvalget ved selvsyn har konstateret at der faktisk er ved et nyligt besøg hos beboerne i området.

Skal boligmiljø, bebyggelsesgrad og kystzonebeskyttelse ikke længere respekteres?

Hvad mener AP-pension, boligudvalget og byrådet om beboernes kritik og de tilsendte indsigelser?

Tak for tilliden

jul 22, 2019

Læserbrev af Karina Adsbøl (DF), Koldingvej 17, 6580 Vamdrup.

Tusind, tusind tak til alle, der valgte at stemme personligt på mig på grundlovsdag.

Jeg ser frem til at arbejde for et endnu bedre Danmark.

Det er samtidig også meget vemodig og skulle sige farvel til mange af mine kollegaer. I politik går det op og ned, og nu er der kun en vej, og det er fremad. Vi skal lave politik og gå målrettet efter resultater. Vi skal blandt andet arbejde for at holde De Radikale langt væk fra udlændingeområdet, så de ikke får gennemført lempelser.

Vi skal også arbejde hårdt for at bevare vores grænsekontrol – suppleret med en effektiv patruljering i grænseområdet. Social- og sundhedsområdet trænger til et kvalitetsløft.

Retsområdet skal styrkes endnu mere, så man som borger kan føle tryghed og sikkerhed. Og meget andet.

Jeg er i arbejdstøjet for at sikre et mere trygt Danmark.

Læserbrev af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), folketingskandidat, Sindalvej 4, 6000 Kolding.

TV2 har spurgt borgmestrene i landes kommuner, om de vil indføre minimumsnormeringer i deres daginstitutioner. Her er Kolding og Fredericia de to eneste kommuner i Sydjylland, hvor borgmesteren ikke har tilkendegivet sin holdning til, om der maksimalt må være seks børnehavebørn og tre vuggestuebørn pr. pædagog.

Derfor håber jeg at Jørn Pedersen som byens borgmester vil tilkendegive sin holdning til dette vigtige spørgsmål. For hver dag er vi forældre, som tager på arbejde og afleverer vores børn til pædagoger i institutioner og SFO. Vi har brug for tryghed om, at når vi ikke kan være tilstede, så er der andre voksne, der har tid til trøste, pudse næser og snakke.

Men mange forældre har nået grænsen for, hvad de vil byde deres børn i daginstitutionerne. De har været på gaden for bedre normeringer – flere pædagoger – til deres børn. I SF støtter vi forældrenes krav, og vi er enige i BUPLs mål om, at der skal være mindst en voksen til tre vuggestuebørn og seks børnehavebørn.

Selvom mange institutioner ser ud til at ligge tæt på denne normering, snyder tallene. Vikartimer for syge pædagoger og administrativt personale tæller med, og derfor ligger mange kommuner i realiteten et godt stykke under. I 2017 viste en medlemsundersøgelse fra pædagogernes fagforening BUPL, at tre ud af fire pædagoger i løbet af dagen oplever at alene med i gennemsnit 17 børn.

Vi står overfor et valg. Valget mellem flere pædagoger i vores daginstitutioner eller skattelettelser primært til de rigeste. Regeringen har de seneste år valgt sidstnævnte. Vores børn oplever historisk dårlige normeringer og vores børnehaver og vuggestuer mangler ca. 4800 pædagoger, til at tage sig af vores børn. Der skal handles nu, hvis vores institutioner ikke bare skal udvikle sig til et opbevaringstilbud.

Læserbrev af Karina Adsbøl (DF), medlem af Folketinget og handicapordfører for DF, Koldingvej, 6580 Vamdrup.

I Dansk Folkeparti har vi prioriteret handicapområdet og fremlagt en række gode forslag i folketingssalen.

Jeg vil her nævne kompensationsforslaget, som handler om, at hvis man får medhold i sin klage, så skal kommunen afholde en økonomisk kompensation til borgeren for den manglende hjælp, både for at motivere kommunerne til at yde den rigtige hjælp i første omgang, og så som et plaster på såret til borgeren, som ikke får den hjælp man har manglet, men som man var berettiget til. Intet flertal.

Vi har fremsat forslag til, at familier med handicap også skal kunne tage deres barn med på ferie. Derudover har vi blandt andet også fået blinde og svagsynede med i kørselsordningen samt fået afsat midler i finansloven til ledsager af blinde og svagsynede over folkepensionsalderen. Vi har endvidere fået afsat midler til hjælpemidler i stemmeboksen i forbindelse med valg.

Den store sejr var opsættende virkning/varslingsordningen indenfor bestemte paragraffer, hvor vi sikrede, at ingen pludselig mistede sin hjælp, inden deres sag havde været behandlet i ankestyrelsen, mange af disse forslag, opnår aldrig pressens bevågenhed.

I Dansk Folkeparti fortsætter vi vores arbejde for at sikre bedre rammevilkår for mennesker med handicap, i Dansk Folkeparti mener vi, at der er en kæmpe udfordring i postnummerlotteriet, at det afhænger af hvilken kommune man bor i for at få den rette hjælp og indsats til at få hverdagen til at fungere.

Det kan jo ikke passe, at der skal være 98 kommuner, der tolker serviceloven vidt forskelligt.

Derfor kan jeg sagtens forstå, at der er behov for kampagnen #Enmillionstemmer, hvor pårørende, handicaporganisationer m.fl. gør opmærksom på, at handicapområdet er vigtigt.

Derudover har vi en opgave i at sætte os rundt om forhandlingsbordet og få lavet en mere fair og rimelig udligningsreform.

Læserbrev af Karina Lorentzen, folketingskandidat for SF, Sindalvej 4, 6000 Kolding.

Kære Rasmus,

Du spørger mig, hvem der bliver rask af at få revet sit hjem ned i Skovparken og Munkebo?

Svaret er, at det gør ingen, og inden man hopper på den limpind, bør man nok spørge til, om SF normalt både diskriminerer andre hudfarver og fjerner fattige folks hjem? Er der mon flere nuancer end dem, som Enhedslisten tilsyneladende helst slår på sin nærmeste samarbejdspartner med fremfor højrefløjen, som jeg egentligt troede var dem, vi kæmpede for at sætte uden for indflydelse.

SF har stemt for ghettopakken, ja! Vi ønsker ikke, at udsatte boligområder skal være reservater, hvor vi stuver fattige, udsatte og nydanskere sammen, og overlader dem til at bo med sig selv. Vi ønsker blandende områder, hvor vi bor sammen, fordi det er afgørende for sammenhængskraften. Jeg ønsker også, at min datter får flere nydanske skolekammerater, end hun har i dag i vores ”hvide” enklave i Seest. For integration starter med, at vi kender hinanden og bor sammen og går i skole sammen.

Først og fremmest er det faktuelt forkert, at børnehaven Tusindfryd skal rives ned. Det skal den ikke. Dernæst kunne man godt få det indtryk, at fattige mennesker nu bare frarøves et sted at bo. Det er heller ikke tilfældet. Vi har 10 år til at sørge for at sikre blandede boligområder, og i den periode vil der ske mange til- og fraflytninger i så store boligområder. Her vil vi få en naturlig afgang svarende mindst til de boliger, som omdannes eller fjernes. Der er derfor ikke nogen fattige eller syge, som vil opleve at stå uden bolig – og der står i aftalen, at hvis der skal rykkes noget ned, så skal der tilbydes en tilsvarende bolig i samme område.

Måske savner jeg, at Enhedslisten kommer med nogle svar på, hvordan vi skaber blandede områder. Gellerupparken, hvor det tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, Keld Albrechtsen, er formand for boligforeningen, har man netop revet boliger ned som en del af en plan for området. Så mon ikke denne prikken til SF mest handler om, at det er opportunt i forhold til at fiske stemmer ved valget?

Læserbrev af Karina Lorentzen, folketingskandidat for SF, Sindalvej 4, 6000 Kolding.

Vanviddet med at skære i de mest udsatte menneskers ydelser er gået langt over stregen. Nu har vi det klokkeklare bevis på, at fattigdomsydelserne betyder, at børn ikke får madpakker med i skolen eller har råd til at betale for kosten på lejrskolen.

Det viser en ny undersøgelse, hvor halvdelen af de adspurgte skoler har elever, som må hutle sig gennem hverdagen på slunkne maver, og desværre er min gamle folkeskole – Munkevængets Skole – også blandt dem, der oplever problemerne med fattigdommen.

Konsekvensen er, at vi får børn, der lærer dårligere og falder ud af fællesskaberne, hvor andre børn er, fordi der ikke er råd. Det er ikke et ordentligt børneliv.

Skal Danmark fortsat være et land, hvor vi accepterer, at børn vokser op uden de samme muligheder som deres klassekammerater?

Jeg mener nej, og derfor er det et af SF’s hovedkrav til en kommende rød regering, at vi får gjort op med kontanthjælpsloftet og hjemsendelsesydelsen.

Læserbrev af Molle Lykke Nielsen (DF), byrådsmedlem, Mosegyde 11, 6094 Hejls.

Selvfølgelig skal Kolding Kommune på landkortet når Tour de France skal gennem Danmark. Vi skal ikke bruge millioner af kroner på det, som nogle andre kommuner, men vi skal have alt det ud af det vi kan få.

Der skal være folkefest og borgerne skal have en god oplevelse. Jeg håber også det lykkes os, at få cykelløbet forbi over den tidligere dansk/tyske grænse ved Frederikshøj og videre forbi Christiansfeld. Så vi også her kan give borgerne en god oplevelse og få UNESCO byen Christiansfeld med på tv-billederne, der ses verden over.

Hvis ikke turen kommer over den gamle grænse ved Frederikshøj, så kunne det også være en mulighed, at løbet gik via Skamlingsbanken. Der jo er en nyligt udbygget historisk attraktion. Turen kunne fortsætte ned gennem Hejls, forbi Præstegården der i januar 1658 havde den Svenske hær på overnatning, inden den gik over isen på Lillebælt. Videre over Hejlsminde, hvor den gamle 1864 – 1920 grænse passeres og over udløbet fra Hejlsminde nor. Videre til Christiansfeld.

Vi har så meget at byde på og vise frem i Kolding Kommune, der skal vi være stolte af og arbejde for at synliggøre.

Jeg har derfor med stolthed sagt ja til, at vi skal give et mindre bidrag til folkefesten i Kolding Kommune, og jeg vil arbejde for Tour de France også kommer forbi Christiansfeld.

Læserbrev af Søren Rasmussen (DF), formand for Fritids- og idrætsudvalget, Primulavej 7, 6000 Kolding.

Det glæder mig virkelig, at vi har mennesker som Pierre Legarth i Kolding Kommune. En sand lokalpatriot, der ofte handler, når der er brug for det.

F.eks. var Pierre Legarth var med og støttede op, da Koldings og Koldinghus 750 års jubilæum skulle fejres. Nu hvor byens store fodboldklub, KB, var i vanskeligheder, betaler Pierre Legarth halvdelen af gælden. Kolding Kommune den anden halvdel.

Et flot skulderklap til en klub og en stor gruppe frivillige, der virkelig gøre en forskel for mange andre mennesker i alle aldre. Det er fuldt fortjent og meget glædelig, men også meget flot af Legarth.

Vi kan ikke undværer Kolding Boldklub og vi kan ikke undværer mennesker som Pierre Legarth. Han lever virkelig op til den ærestitel ”Herkulesprisen” han modtog i 2018.

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« September 2018 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30