Fredag, 22. november 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

En ny type skinnefræser gnaver sig i den kommende tid gennem dele af det danske jernbanelandskab. Skinnefræseren fjerner bittesmå revner i skinnerne, og første stop på turen er strækningen mellem Kolding og Rødekro.

Flere gange om året fræser, sliber og høvler Banedanmark spor og sporskifter på jernbanenettet for blandt andet at fjerne bittesmå revner i skinnerne og optimerer afstanden mellem skinnerne. Det sikrer, at sporet er i god form og ikke kræver så mange reparationer.

En ny og hurtigere skinnefræser gæster i denne tid landet, hvor den skal fræse sporet på udvalgte strækninger for at se, om den kan supplere eller erstatte slibetoget, som plejer at besøge landet en gang om året, oplyser Banedanmark i en pressemeddelelse.

Det er første gang, at højhastighedsfræseren er i landet. Her vil vi blandt andet teste, om fræsningen er af en kvalitet, så den kan erstatte eller supplere den normale skinneslibning.

- En af fordelene ved den nye skinnefræser er, at den ikke skulle give de støjgener fra skinnerne, som der normalt kommer i en måneds tid efter en slibning, siger vedligeholdelsesleder Pernille Skovrup fra Banedanmark.

Vigtig del af vedligeholdet

Hvert år kører der over 1,2 millioner tog på de danske skinner. Det slider på skinnerne, og der kan opstå bittesmå revner, rifler og bølger på skinnernes overflade.

Derfor er de forskellige specialtog en vigtig del af vedligeholdelsesindsatsen på den danske jernbane.

- En fræsning er med til at sikre, at skinnerne holder længere, og samtidig reducerer det risikoen for skinnebrud, når revnerne bliver fjernet ved en præventiv slibning, siger Pernille Skovrup.

Kører om natten

Fræsetoget kører om natten, så togdriften generes mindst muligt. Om dagen bliver det renset og klargjort. Klargøringen kan give støjgener for naboer, der bor tæt ved togets standplads. I hele perioden holder toget i Kolding i dagtimerne.

Toget kører efter følgende plan:

24.-25. november: Taulov-Kolding
25.-26. november: Taulov-Lunderskov
26.-27. november: Lunderskov-Kolding
27.-28. november: Kolding-Vamdrup
28.-29. november: Lunderskov-Rødekro
29.-30. november: Vojens-Rødekro

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Juni 2018 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30