Kronik af Kalle Busch, Havesangervej 34, 6000 Kolding. Kronikken er ikke udtryk for netavisens mening, men et forum, hvor vi som medie kan give andre mulighed for, at belyse et emne. Vi forbeholder os ret til at forkorte disse indlæg.
Den danske regerings nye forslag om øget overvågning har rystet mig. Som jeg forstår det får PET (Politiets Efterretningstjeneste), sammen med andre myndigheder får ubegrænsede adgang, til borgernes personfølsomme oplysninger.
Forslaget, der inkluderer sundhedsdata, sociale platforme og offentlige journaler, signalerer en dybt bekymrende udvikling i retning af et overvågningssamfund, hvor privatlivets fred kan stå for fald. Jeg er virkelig skræmt, er dette et demokratisk samfund værdigt? Skal vi finde os i et system, der minder om østblokkens hemmelige politi?
En tillidskrise i sundhedsvæsenet
Især det danske sundhedsvæsen har været genstand for ophedet kritik. Jeg har altid haft tillid til, at mine medicinske oplysninger forbliver fortrolige, og at lægernes tavshedspligt beskytter mig mod utilsigtet eksponering.
Men med dette forslag kan denne tillid forvitre. Hvis sundhedsdata kan indhentes uden konkret mistanke, vil jeg frygte, at mine mest private helbredsoplysninger kan blive analyseret og brugt uden min viden eller samtykke.
Konsekvensen kan blive en afskrækkende effekt, hvor borgerne vægrer sig ved at søge hjælp af frygt for at blive overvåget. Dette underminerer både patient-sikkerheden og tilliden til sundhedsvæsenet, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for folkesundheden.
Privatlivets pris: Når friheden er truet
Det der her lægges op til, er skræmmende tæt på Orwells 1984. litteraturen har i talrige romaner, hvoraf nogle er filmatiseret, advaret os, om det der netop sker her i vores lille trygge andedam – Danmark -. Det der bliver lagt ud nu, er slet og ret overgang til ”Overvågningssamfund”.
Overvågningssamfundets farer går langt ud over sundhedssektoren. Uden krav om konkret mistanke kan myndighederne frit samle data om borgerne, analysere deres vaner, og opbygge profiler på en måde, der truer individuel frihed. Farerne inkluderer:
- Social kontrol: Borgerne kan ændre deres adfærd af frygt for konstant overvågning, det fører til en kultur af selvcensur.
- Fejlslutninger: Dataanalyse uden kontekst kan føre til misforståelser og mistanker mod uskyldige mennesker.
- Magthierarki: Når PET (og regeringen) har ubegrænset adgang til oplysninger, er der risiko for magtmisbrug, der kan underminere demokratiet.
Er dette prisen for sikkerhed?
Forsvarere af forslaget hævder, at øget overvågning kan forhindre kriminalitet og gøre Danmark mere trygt. Men denne argumentation sidestiller overvågning med sikkerhed, uden at tage højde for de tabte frihedsrettigheder og den stigende mistrivsel blandt borgere.
Vi bør stille os selv spørgsmålet: Kan vi opnå sikkerhed uden at kompromittere privatlivet? Og hvordan sikrer vi, at overvågning forbliver proportionel og ansvarlig? Uden klare svar og stærke begrænsninger risikerer vi at give køb på de værdier, der gør Danmark til et frit og demokratisk samfund. Der er en styrke i at Politiet skal omkring en dommer, før de kan snage i dine og mine intime og følsomme oplysninger.
Giver forslaget mig en tryghedsfølelse?
Undskyld det ledende spørgsmål, svaret er helt tydeligt, et rungende NEJ! Jeg er rædselsslagen for, at jeg her i mit livs efterår, bliver ramt af tilsyneladende samfundskritiske handlinger fra min ungdom, af tilsyneladende tilfældigheder, eller tilsyneladende trusler sagt i vrede over Mette Frederiksens, skadelige virkning på min afdøde Frues helbred, de sidste år af hendes levetid, dem har jeg haft en del af.
Der har været en del snak og skriverier, om at Statsministeren trives godt i kriser, og jeg skal være den første til at erkende at hun, er den rigtige på posten, i stormvejr. Men hvad sker der når der bliver stille? Og hvem siger at en fremtidig regering ikke kan bruge de muligheder der ligger i regeringens forslag, til at styrke deres egen magt. For magt korrumperer.
Diskussionen om overvågning bør ikke kun handle om sikkerhed, men også om vores grundlæggende rettigheder, tillid og frihed. Vi bør mobilisere os til at kræve mere gennemsigtighed og ansvarlighed fra regeringen, før dette forslag bliver til virkelighed. Fortrolig behandling af sundhedsdata og respekt for privatlivet er ikke bare juridiske krav – de er grundsten i det danske samfunds sammenhængskraft, danske borgeres frihedsfølelse, kort og godt det at være stolt af det danske.
