Læserbrev af forfatter og klummeskribent, samt byrådskandidat (M), Vibeke Henriksen, 6000 Kolding. Klummen er udelukkende Vibeke Henriksens personlige synspunkt og har intet med Moderaterne at gøre.
Der findes et særligt fællesskab i Danmark, som vi ofte tager for givet. Et fællesskab, der binder os sammen på tværs af alder, baggrund og sociale skel. Det er foreningslivet og frivilligheden – hjertet i det Danmark, vi kender og elsker. Men i en tid, hvor individualismen trækker i os, og hvor mange falder mellem systemets sprækker, er det vigtigere end nogensinde at hylde og styrke dette fællesskab.
Jeg ved, hvad det vil sige at kæmpe. Jeg er vokset op i en ghetto med en alkoholiseret far, hvor vold og ydmygelser var en del af hverdagen. Men jeg fandt tidligt en vej ud – og den vej gik gennem fællesskabet. Kolding pigegarde, frivillige organisationer og engagerede voksne omkring mig blev mit holdepunkt. De så potentialet i mig, før jeg selv gjorde det.
Foreningslivet er ikke bare et sted, hvor vi spiller fodbold, synger i kor eller samles om en hobby. Det er et fundament for tillid, ansvar og sammenhold. Her lærer børn at samarbejde, unge får rollemodeller, og voksne finder mening i at give noget tilbage. Frivillighed handler ikke kun om at hjælpe andre – det skaber også værdi for den enkelte frivillige. Forskning viser, at frivilligt arbejde øger livskvalitet, styrker sociale relationer og endda forlænger levetiden.
I mit arbejde som socialrådgiver og i min rolle som formand for Danske Handicaporganisationer ser jeg dagligt, hvor vigtigt det er at have et stærkt civilsamfund. Foreninger og frivillige er ofte den hånd, der griber mennesker, som systemet ikke formår at hjælpe. De skaber netværk for psykisk sårbare, tilbyder fritidsaktiviteter for børn fra ressourcesvage hjem og giver ældre et fællesskab, der bryder ensomheden.
Men vi kan gøre det bedre. Alt for ofte glemmer vi at inddrage foreningslivet som en aktiv medspiller i samfundet. Kommuner og regioner skal blive langt bedre til at samarbejde med foreninger og frivillige – både når det gælder udsatte borgere, beskæftigelse og sundhed. Det skal være lettere at starte frivillige initiativer, og vi skal skabe rammer, hvor foreningslivet får mere frihed til at gøre det, de er bedst til.
Danmark har en stolt tradition for frivillighed, men den er ikke en selvfølge. Den kræver, at vi som samfund bakker op. At vi ser værdien i den frivillige træner, besøgsvennen og den lokale ildsjæl. At vi husker, at stærke fællesskaber skaber et stærkt samfund.
Så lad os hylde vores frivillighed. Lad os anerkende, at forenings Danmark ikke bare er en hyggelig tilføjelse til vores samfund – det er en nødvendighed. Og lad os, der har oplevet fællesskabets kraft på egen krop, kæmpe for, at ingen står alene.
