Efter en succesfuld stiftende generalforsamling står lokalafdelingen for Skole og Forældre i Kolding nu officielt klar til at styrke samarbejdet mellem folkeskolerne, politikerne og forvaltningen i byen.
Bestyrelsen, bestående af syv engagerede medlemmer fra forskellige typer skoler i området, er klar til at lægge et stærkt fundament for dialog og samarbejde. Deres mål er klart: at skabe de bedste skoler i landet, kræve investeringer og have en indflydelsesrig stemme i kommende debatter og beslutninger.
Den nyvalgte bestyrelse ser frem til et tæt og konstruktivt samarbejde med politikere og andre interessenter, der deler deres vision og vil være med til at styrke folkeskolen i Kolding. Et stort tak går til dirigenten Louise Madsgaard og formanden for Brændkjærskolens skolebestyrelse, Sarah Graff-Wang, for deres lederskab og engagement i etableringen af den lokale afdeling.
Bestyrelsen
- Formand: Henrik Stilling, formand for Lyshøjskolens skolebestyrelse
- Næstformand: Lone Wiuf, bestyrelsesmedlem på Alminde-Viuf Fællesskole
- Bestyrelsesmedlem: Sarah Graff-Wang, formand for Brændkærskolens skolebestyrelse
- Bestyrelsesmedlem: Michael Andresen, formand for Sdr. Bjært Skoles skolebestyrelse
- Bestyrelsesmedlem: Gitte Spanier, formand for Marienlundskolens skolebestyrelse
- Bestyrelsesmedlem: Jens Juulsgaard Larsen, formand for Vonsild Skoles skolebestyrelse
- Bestyrelsesmedlem: Karina D’Souza, formand for Alminde-Viuf Fællesskoles skolebestyrelse
- Revisor: Rene B. Gade, formand for Vamdrup Skoles skolebestyrelse