U19-pigerne spillede lørdag eftermiddag 2-2 mod FC Midtjylland. Men vandt et ekstra point i straffesparkskonkurrence.
Kolding IF’s U19-piger havde lørdag eftermiddag besøg af FC Midtjylland på Fynske Bank Arena i Bramdrupdam.
Kolding kom foran1-0 efter 20 minutters spil. Målscorer var Kamma Bundgaard Fredsted. Det blev også pausestillingen.
I det 68. minut udlignede FC MIdtjylland til 1-1. Men blot to minutter senere gjorde Cecilie Gaulshøj Kristensen det til 2-1 til Kolding IF. Det holdt desværre ikke kampen ud. FC Midtjylland scorede nemlig til 2-2 blot tre minutter før den ordinære spilletid udløb.
Kampen kom ud i straffesparkskonkurrence. Og her var pigerne fra Kolding stærkest. Straffesparkskonkurrencen endte 5-3.
U19 kører med, at når en kamp ender uafgjort, så spilles der om et ekstra point. Det point tilfalder det hold, som vinder straffesparkskonkurrencen.
Derfor fik Kolding IF to point med fra lørdagens kamp.
Kolding er fortsat på førstepladsen med 27 point for 11 kampe. Holdet skal næste søndag på udebane møde HB Køge.