Kolding Netavis

Fremlægger “realistisk” budget uden skattestigninger

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Politik

Enhedslisten, SF og Hanne Dam (S) har fremlagt et alternativt budget for Kolding kommune, et budget som er realistisk, politisk, ikke indeholder skattestigninger og som viser en anden vej at gå i Kolding kommune.

En vej hvor der ikke skal ske besparelser på børn, udsatte og ældre og hvor pengene bliver brugt på velfærd i stedet for nedskæringer og opsparing i kommunekassen.

– Vi vil skattestigning i år 2022, men dette er ikke indskrevet i budgettet, da vi ønsker borgernes skal være med til at træffe denne beslutning, når de sætter deres kryds ved næste byrådsvalg i 2021, fortæller Benny Dall (EL), Hans Holmer (SF), Mette Voss (SF) og Hanne Dam (S) i en pressemeddelelse.

De mener, at forligskredsen bag budgettet 2020 ikke taler sandt:

– Når Forligskredsen bestående af; Venstre, Socialdemokratier, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre påstår, at de er nødsaget til at gennemføre blodige besparelser, taler de ganske enkelt ikke sandt.  Med vores alternative budget viser vi at der er en anden vej at gå, hvor besparelserne ikke går urimelig hårdt ud over børn, ældre og udsatte. Vi anerkender, at kommunens økonomi er udfordret, derfor har vi også de samme præmisser i vores budgetforslag som forligskredsen, hvor forvaltningens anbefaler at der ligger 200 mio. kr. i kommunekassen. Vi har fremlagt et realistisk budget der viser at selvom vi er i en udfordret situation, er der andre veje at gå. Derfor indeholder vores budget heller ikke udelukkende et ideologisk budget, men et budget som alle parter kan se sig selv i.

Budgettet indeholder:

• Forvaltningens anbefalet kassebeholdning på 200.000 mio. kr.

• Skattestigninger skal være et reelt valg for kommunens borger, derfor indeholder vores budget ingen skattestigninger før efter næste byrådsvalg. Her vil vi gå til valg på en skattestigning for at sikre en bedre velfærd blandt andet til gavn for Børn, familier og udsatte, som er blevet ramt ekstra hårdt af de sidste mage års besparelser.

• -Forebyggende indsatser fremfor penge i kommunekassen.

• -Prøvehandlinger til at tænke nye handlemuligheder i forvaltningerne.

• -Stop for prestigeprojekter- Fokus på kernevelfærd.

Udover at fremlægge et realistisk budget, vil aftalepartierne også vise at en anden ideologisk vej at gå for Kolding Byråd. Derfor er der også i en sparetid afsat et beskedent beløb til at sætte en ny politisk retning.

Dette vil Enhedslisten, SF og Hanne Dam (S)

Nytænkning på Seniorområdet: Pulje til prøvehandlinger for teamledelse og medarbejderinddragelse 1.500 mio. kr.

Fokus på udsatte på arbejdsmarkedet: Prøvehandlinger til indsatser for mest udsatte borgere. 1.500 mio. kr.

Grøn pulje til mere grønt i byen, Åsteder mv 2,5 mio. kr

Fremskyndelse for at opnå Klimamål: Pulje til understøtning af initiativer for 70% CO2 reduktion, 1.500 mio. kr.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *