Klumme af forfatter og klummeskribent Vibeke Henriksen, Kolding.
De unge vil mere – og det skal vi favne
Jeg har længe holdt vejret for vores unge mennesker. Det gør ondt i maven at se den dominerende fortælling om Generation Z – at de enten er et curlinghold, der er blevet pakket ind i vat, eller et B-hold præget af mistrivsel, psykisk sygdom og manglende robusthed. De får skyld for at være krævende, forkælede og urealistiske i deres forventninger til arbejdslivet.
Selvfølgelig skal vi tage unges udfordringer alvorligt, men come on! Virkeligheden er meget mere nuanceret.
En digitalt opvokset generation
I modsætning til millennials, en generation jeg selv ligger i, der oplevede teknologiens store gennembrud, er Generation Z vokset op med smartphones, computere og tablets fra barnsben. De har aldrig kendt en verden uden internet, og det har givet dem en helt anden tilgang til både teknologi, dem selv og deres arbejdsliv.
De jonglerer ubesværet mellem digitale platforme, men samtidig oplever de et enormt pres for at træffe de rigtige valg i en verden af uendelige muligheder. Det forventes, at de selv designer deres karriere, tager de rigtige beslutninger og aldrig træder ved siden af – og det kan være stressende. Men netop derfor er de bevidste om deres mentale sundhed og kræver arbejdspladser, der tager trivsel alvorligt.
En ny arbejdskultur er på vej
Generation Z er ikke dovne – de er ambitiøse på en ny måde. De vil have et meningsfuldt arbejdsliv, hvor der er plads til både faglig udvikling og mental trivsel. De forstår, at høj produktivitet og trivsel ikke er hinandens modsætninger – tværtimod. De efterspørger arbejdspladser, hvor emotionel intelligens, fleksibilitet og balance mellem arbejde og fritid er i højsædet.
Er det virkelig så urimeligt? Skal vi ikke snarere se det som et wake-up call?
Ledere skal lære at favne forandringen
Vi står ved et afgørende skifte i arbejdskulturen. Forandringsparate virksomheder har allerede set skriften på væggen: Hvis de vil tiltrække og fastholde de dygtigste unge medarbejdere, så kræver det en ny ledelsestilgang. Ledere skal kunne forstå og favne behovet for fleksibilitet, feedback og et sundt arbejdsmiljø.
Vi har brug for arbejdspladser, hvor mennesker ikke blot er en ressource, men et fællesskab, hvor det enkelte individ trives og præsterer bedst muligt. Generation Z kræver ikke for meget – de kræver det, vi alle burde kræve.
Lad os hylde det!
I stedet for at skælde ud på de unge for at “ville for meget”, bør vi lytte. Generation Z bærer en ny, sundere arbejdskultur med sig, og vi kan vælge at modarbejde det – eller vi kan vælge at favne det. Jeg ved godt, hvad jeg vælger.
