Kolding Netavis

Arbejdsro og glæde i aktivitetshusene

Elo Christoffersen
Molle Lykke Nielsen (DF). Privatfoto.

Læserbrev af Molle Lykke Nielsen (DF), byrådsmedlem, Mosegyde 11, 6094 Hejls.

Aktiviteterne i de brugerstyrede aktivitetshuse blomstrer og bliver ivrigt brugt, til virkelig stor glæde i lokalsamfundene. Indtil nu har jeg deltaget i tre generalforsamlinger i den sydlige del i kommunen. Det har været i Stepping, Hejls og Taps.

Her er masser af aktiviteter og stor frivillig indsats af seniorerne, der deltager i bestyrelsen og de løbende aktiviteter, til stor gavn for brugerne.

Der blev især gjort opmærksom på den skrækkelige ventetid, på mere end 2 måneder hen over sommeren, hvor udmeldingen fra politisk hold var besparelser og evt. lukninger af aktivitetshuse i kommunen. Glæden over at husene overlevede og besparelserne blev sendt i skammekrogen er stor, og det har givet arbejdsro.

Generalforsamlingerne kører fint med nyvalg og genvalg til bestyrelsesarbejdet, og det er altid spændene at høre om de aktiviteter og sammenhold der er i husene.

Min støtte til frivillighed er helt sikker, det skal Byrådets støtte også være fremover , for vi kan ikke undvære de frivillige.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel