Læserbrev af Molle Lykke Nielsen (DF), byrådsmedlem, Mosegyde 11 , 6094 Hejls.
Det er vinter, jeg vil nærmere sige “surt“ vejr – suppe tid, og rift om den bedste opskrift.
Opskriften der ledes efter med lys og lygte i politiske kredse svinger meget, og enkelte roder virkelig meget rundt i opskrifterne, og opfinder “nye“, andre finder gamle og krøller sammen, inden opskriften er fulgt til ende, og ingredienserne der er indkøbt er kogt sammen.
Denne måde at koge en god solid suppe på, er næsten så godt som sikker på at mislykkes, og de gode råvarer spildte i bæredygtighedens tegn.
Vi er alle enige om Koldings historiske islæt. Lad os nu videreudvikle på den og få alle de gode ting vi også er blevet enige om, få tiden til at blive gennemført.
Vi har sammen afsat mange millioner til disse aftaler, så borgerne/skatteyderne fortjener ikke ævl og kævl som er kendetegnende for denne byrådsperiode.
Frem med “opskrifterne“ som vi selv har nedfældet, og hen ad vejen krydre med nuancer.
Godt valgår.