Deichmann præsenterer nyt butikskoncept og spændende brands i genåbning af butik i Kolding.
På torsdag den 30. januar genåbner Deichmann deres butik i Kolding med et helt nyt koncept. Den nyrenoverede butik vil byde på spændende nye brands og en forbedret shoppingoplevelse for kunderne.
Butikken i Kolding Storcenter har gennemgået en omfattende renovering for at imødekomme udviklingen og kundernes behov, og nu står den 400 kvadratmeter store butik klar til at byde kunderne velkommen igen. Butikken vil præsentere et nyt butikskoncept, som sigter mod at skabe en fornyet og forbedret shoppingoplevelse for besøgende. Koldingenserne kan se frem til at opleve en shop-in-shop butik med fokus på forskellige afdelinger, som er en del af Deichmanns nye butiksunivers.
Større fokus på sport og sportsbrands
Det nye koncept indeholder også et større fokus på sport og sportsbrands. Butikken vil tilbyde næsten 15.000 par sko til hele familien samt introducere nye brands som New Balance, ARKK Copenhagen, Vans, Skechers og flere i den kommende forårssæson.
Butikschefen, Line Bagger, ser frem til at præsentere det nye koncept og de spændende nye brands for kunderne og byder samtidig på gode åbningstilbud i åbningsweekenden fra den 30. januar til den 2. februar.
Med genåbningen understreger Deichmann deres tro på fysisk tilstedeværelse og fortsætter deres fornyelsesproces af de fysiske butikker. Kolding var allerede i 2024 blandt de fem bedste butikker i Danmark målt på omsætning for Deichmann, og med den nye renovering forventes butikken at styrke sin position yderligere.