Kolding Netavis

Konservative: -Vi mener det seriøst med et generationsskifte

Elo Christoffersen
Grafik: Det Konservative Folkeparti.

Tirsdag eftermiddag valgte Gitte Grønbæk, at skifte fra Det Konservative Folkeparti til Liberal Alliance i Kolding Byråd.

Det får dog ikke De Konservative til, at ryste på hånden:

-Vi jubler selvfølgelig aldrig over, at medlemmer ønsker at forlade os. Når det er sagt, så vil jeg gerne gentage, at vi mener det seriøst, når vi siger, at vi vil gennemføre et generationsskifte og stille med et friskt og erfarent hold, der bringer nyt blod i byrådet, hvilket er tiltrængt, fortæller formand for Den Konservative Vælgerforening i Kolding, Claus Hagedorn Schultz, i en pressemeddelelse.

Lige før jul indstillede bestyrelsen i Det Konservative Folkeparti i Kolding en ny spidskandidat i form af 48-årige Christina Foldager:

-Når man laver den form for organisationsændringer, som vi er igang med, så vil der altid være nogen, der reflekterer og vurderer, at de de ikke kan se sig selv i det nye setup. Vi har et stærkt hold med en rigtig god energi og en vilje til at samarbejde tæt og tillidsbaseret. I øvrigt et hold, der vil, at vi lægger til på den grønne dagsorden, på natur og miljøområdet frem mod næste valg, siger Christina Foldager.

Det Konservative Folkeparti i Kolding fik den første udmeldelse tilbage i september sidste år. Her var det Freddy Christensen fra Vamdrup, der skiftede til Venstre. Og nu fulgte Gitte Grønbæk.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel