Kolding Netavis

Kampagne: Brug lægevagten med omtanke

Elo Christoffersen
Lægevagten og skadestuen på Kolding Sygehus. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Lægevagten står klar til at hjælpe dig og din familie med akut lægehjælp uden for din egen læges åbningstid. Dog viser en ny undersøgelse, at lægevagten i Region Syddanmark modtager mere end 1.000 opkald hver uge, som egentlig kunne have ventet til egen læges åbningstid.

Det medfører ventetid for dem, der faktisk har akut brug for lægevagtens assistance.

Undersøgelsen, udført af Region Syddanmark, har ført til lanceringen af en ny kampagne i samarbejde med PLO-Syddanmark. Formålet med kampagnen er at opfordre syddanskerne til at bruge lægevagten med omtanke og kun ringe i akutte tilfælde.

Overvej om dit opkald kan vente

Formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen, Pernelle Jensen (V), understreger, at kampagnen ikke handler om at afskrække folk fra at kontakte lægevagten, men i stedet bede dem overveje, om opkaldet er akut eller ej.

Gør plads til patienter med akut sygdom

I januar vil syddanskerne kunne støde på kampagnen på sociale medier, hos lægen og på sygehusene samt i regionale busser. Kampagnen vil blandt andet inkludere videoer, hvor patienter og pårørende deler deres erfaringer med lægevagten i akutte situationer.

Ved at bruge lægevagten med omtanke er man med til at skabe plads til de patienter, der virkelig har brug for akut lægehjælp, forklarer Birgitte Ries Møller, praktiserende læge og formand for PLO-Syddanmark.

Om undersøgelsen

I maj 2024 registrerede vagtlægerne i PLO-Syddanmarks lægevagt og Natlægevagt Syd i alt 10.921 opkald, hvoraf 12,4% blev vurderet som opkald, der ikke krævede akut lægehjælp og burde have ventet til egen læges åbningstid.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel