Julebrødrene Bønny og Brian Lillelund fra Lillelund Julemuseum ved Brørup har købt Gåsemandens Gård ved Bork i Vestjylland. Gården er opført i 1789.
Dermed er de enæggede tvillinger klar til endnu et eventyr – nemlig at åbne endnu et julemuseum. Først er planen dog, at der kommer en påskeudstilling næste år på det nye vestjyske museum, hvor der er 400 kvadratmeter, at boltre sig på. Det er Bønny, der vil skabe en stor finurlig påskeudstilling, tilsat humor.
Når påskeudstillingen på Gåsemandens Gård er overstået, vil brødrene Lillelund begynde, at lave en fortryllende juleudstilling, som vil være klar til den næste “jule-sæson”.
Det betyder, at julebrødrene i 2025 vil præsentere to juleudstillinger. Lillelund Julemuseum ved Brørup drives videre sammen med den nye vestjyske lokation.
Bønny Lilleund fortæller til TV Midtvest, at gården er købt for 475.000 kroner. De har dermed fået et afslag i den pris på 750.000 kroner, som gården oprindeligt blev sat til salg til.
Lillelund Julemuseum har fortsat åbent i år – frem til den 29. december fra klokken 11-16. Du finder museet på Sønderskovgårdvej 6 ved Brørup.