En lade, som onsdag aften var overtændt, er stort set nedbrændt, oplyser politiet.
Den lade, som onsdag aften brød i brand på Tingskovhedevej mellem Taps og Høkkelbjerg nord for Christiansfeld, er stort set nedbrændt. Det fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Steffen Wolf, til Kolding Netavis.
Branden startede ved 21.10-tiden og da Tyrstrup Frivillige Brandværn kom til stedet, var laden allerede overtændt. Der var flere gasflasker inde i laden. En eller flere af disse gasflasker eksploderede, bekræfter Sydøstjyllands Politi.
Tyrstrup Frivillige Brandværn fik assistance af stationerne i Kolding, Vamdrup, Stepping, Jels, Moltrup, Sommersted og Fjelstrup. Torsdag morgen er brandvæsnet dog stadig i gang med efterslukningen.
Ingen er kommet noget til i forbindelse med branden. Laden er stort set nedbrændt, mens stuehuset heldigvis blev reddet. En person blev sendt til tjek på Kolding Sygehus.
Brandårsagen er endnu ukendt.
Se billederne øverst i artiklen. Nednunder kan du en video fra Simone Rasmussen, hvor én af gasflaskerne eksploderer.