Kolding Netavis

Mumle giver TV-2’s nye single en frisk lyd

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Vamdrup
Sangerinden Mumle fra Vamdrup lægger stemme til TV-2's nye single, "Som om". Pressefoto.

Det ikoniske danske band TV-2 er tilbage med en ny single, “Som Om”, der fortsætter deres velkendte lyriske skarphed og traditionen med at bringe nye stemmer ind i deres musikunivers.

På deres nyeste single “Som Om” har TV-2 allieret sig med sangerinden Mumle fra Vamdrup, der med sin karakteristiske stemme tilføjer en frisk dimension til bandets genkendelige lyd.

-Da vi hørte Mumles sang, ‘Det Modsatte‘, tænkte vi: ‘Dejligt med en ny stemme i dansk musik, god sangskrivning og god energi. Vi syntes, det passede perfekt til en sang, vi var i gang med, og inviterede hende med, fortæller forsanger i TV-2, Steffen Brandt, i en pressemeddelelse.

Mumle er ligeledes begejstret for samarbejdet:

-Det her år har været så sindssygt. Og nu har jeg lavet en sang med TV-2. Det er jo for vildt.

“Som Om” handler om at omfavne festen, være ægte og modig uanset alder og modstå fordomme:

-Sangen er en opfordring til at tage sine drømme alvorligt og leve med autenticitet og mod, forklarer Steffen Brandt.

Sammen med udgivelsen af “Som Om” ser TV-2 frem til nogle af deres største koncerter til dato, herunder optrædener i Royal Arena i København og Aarhus Congress Center i 2025.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel